Forskere: Det <i>er</i> sundt at arbejde

Slettet Bruger,

31/10/2007

Lediggang er roden til alt ondt, lyder et gammelt ordsprog. Og nu viser en britisk undersøgelse, at der er noget om snakken. Der er nemlig en tydelig sammenhæng mellem ikke at arbejde og have dårligt helbred, skriver fpn.dk.

Folk uden arbejde har højere dødelighed, dårligere almenhelse og psykisk helbred - og så foretager de oftere lægebesøg. Årsagen er ikke blot, at sygdom naturligt nok tvinger folk ud af arbejdsmarkedet. Forskerne fandt, at det i sig selv giver dårligere helbred at være uden et job.

Heldigvis lader det til, at de lediges sygdomme forsvinder igen, hvis de får sig et arbejde. Hvad enten man har levet af overførselsindkomster eller forsikringspenge, får man det markant bedre, når man slipper for at pille sig i navlen hele dagen, viser undersøgelsen.

Forskerne advarer alligevel om, at arbejde kan udgøre en sundhedsrisiko, hvis man f.eks. lider af astma eller en alvorlig sygdom. Men det drejer sig kun om 5-10 pct. af personer i den arbejdsduelige alder, som trives bedst med ikke at være på arbejde, skriver fpn.dk.

[email protected]

Kilde: