Forsker: Islam-rapport kan ikke bruges til at stemple danskere som racister

Danskerne er fremmedfjendske og bange for muslimer

Slettet Bruger,

23/01/2008

Danskerne er fremmedfjendske og bange for muslimer. Sådan lød overskrifterne, da World Economic Forum i går offentliggjorde rapporten "Islam og Vesten". Rapporten viser bl.a., at danskerne er det folk, hvor fleste ser større samspil mellem muslimske og vestlige værdier som en trussel snarere end et gode. Men sådan mener lektor Torben Rugberg Rasmussen ikke, at rapporten kan udlægges, skriver Jyllands-Posten.

Han er lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, og han har nærlæst rapporten. Den kan slet ikke bruges til at sige noget om danskernes holdning til islam, siger han.

"Hvis man går et spadestik dybere og ser på de spørgsmål, som er stillet, mener jeg ikke, at man for alvor bliver klogere på noget som helst. Man kan ikke bruge den til at aflæse danskernes holdning til islam, hverken i et globalt perspektiv eller i Danmark, for det bliver der slet ikke spurgt om. Derfor kan man heller ikke bruge rapporten til at fortælle den gode, gamle historie om danskerne, som ramt af fremmedangst, racisme og islamofobi. Det mener jeg heller ikke rapporten har ambitioner om," siger Torben Rugberg Rasmussen til Jyllands-Posten.

Respekt for voldtægt
I rapporten nævnes respekt af den muslimske verden, og den betegnelse har Torben Rugberg Rasmussen svært ved at blive klog på.

"Indebærer idealet af respekt, at man respekterer den form for syn og behandling, man har af voldtægt af kvinder i Saudi Arabien? Nej, vil jeg mene. Der er ingen grund til at pålægge os denne meningsløse position over for en kulturel anderledeshed ved at skulle udvise respekt. Man skal tage til efterretning, at respekt over for mennesker universelt set er en god idé, men man skal lige så selvfølgeligt og universelt sige fra over for så krasbørstige anslag mod alle former for menneskerettigheder, som er i spil i Saudi Arabien," siger han.

Skåret over én kam
Imam Abdul Wahid Petersen kan til gengæld nikke genkendende rapportens konklusioner, da han mener, at vi i Danmark er skeptiske over for muslimer.

"Jeg er for alvor bekymret, da dette giver mig associationer til de sortes forhold i USA og jødernes i Europa, da disse befolkningsgrupper over én kam blev stemplet som skurke, alene på baseret på deres race, tro eller etniske tilhørsforhold," siger Abdul Wahid Petersen til Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: