Forbud mod mandelfri makroner ophævet

Slettet Bruger,

19/07/2007

Skal der være mandler i makroner for at man må kalde dem makroner? Ja mener organisationen Aktive Forbrugere, der i en række sager har fået medhold af landets fødevareregioner. Efter at have konsulteret blandt andet Frøkens Jensens Kogebog og Suhrs Kogebog har fødevareregionerne nedlagt forbud mod salg af makroner uden mandler. Men nu har Fødevarestyrelsen, ifølge epn.dk, sagt god for de mandelfri makroner.

"Vi er glade for, at vi fortsat må sælge makroner til befolkningen," siger informationschef Erik Eisenberg fra Dansk Supermarked, der havde klaget over en afgørelse fra Fødevareregion Nord.

Hos Aktive Forbrugere er man derimod irriterede og forundrede over afgørelsen.

»For os er det helt åbenlyst, at en makron skal indeholde mandler og at forbrugerne bliver snydt, når de køber makroner og forventer, at de får mandler og ikke blot sukker og mandelessens. Det fik vi klart medhold i af Fødevareregion Nord, og derfor er vi mildest talt forbløffede over, at den afgørelse nu bliver ændret,« siger kampagneleder Klaus Jensen, Aktive Forbrugere.

Organisationen har tidligere været ude med skarp kritik af supermarkederne har betegnet salget af makroner uden mandler som "plat, svindel og falsk varebetegnelse."

"Vi er glade for, at der nu bliver trukket en streg i sandet for, hvor voldsom en retorik man må bruge i sager som denne," siger Dansk Supermarkeds Erik Eisenberg.

[email protected]






Kilde: