Fond bag autonome vil ikke betale depositum for hus

Så er der nye problemer med de autonome og deres velgørenhedsfond, Fonden Jagtvej 69, som bestyres af den venstreorienterede advokat Knud Foldschac...

Slettet Bruger,

17/04/2008

Så er der nye problemer med de autonome og deres velgørenhedsfond, Fonden Jagtvej 69, som bestyres af den venstreorienterede advokat Knud Foldschack. Nu nægter fonden at betale det depositum for at leje dele af kulturhuset på Dortheavej, som ellers er aftalt i lejekontrakten, skriver Jyllands-Posten.

Knud Foldsckack gjorde sin stilling klar på et møde med embedsmænd fra Københavns Kommune tirsdag. Depositum er sat til 600.000 kroner for de 1.600 kvadratmeter.

"Det har aldrig været meningen, at Fonden Jagtvej 69 skulle putte penge i kommunens kasse. Vi påtager os at drive et nyt ungdomshus og betale forbrugsafgifter osv. Hvis vi skal betale et depositum, skal det vel modregnes i huslejen, så vi ikke kommer til at betale flere penge," siger Knud Foldschack til Jyllands-Posten.

Indbetalingen af depositum er standardprocedure i Københavns Kommune, når virksomheder eller borgere lejer sig ind i kommunens bygninger, men Knud Foldschack fastholder, at "der er vel masser af andre kommunalt relaterede projekter, der ikke betaler depositum".

Venstres leder i København, kultur og fritidsborgmester Pia Allerslev, er forarget.

"Jeg troede ikke, at denne sag kunne blive mere grotesk. Dette viser, at de unge ikke er villige til at give noget tilbage til det fællesskab, som har stillet et hus til rådighed for dem," siger Pia Allerslev, der som borgmester skal forvalte aftalen med de unge og fonden.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Anne Vang, er overrasket over fondens udmelding.

»Det har hele tiden været meningen, at fonden skal betale depositum, og det er ærlig talt lidt sent at komme med nye krav. For os er det vigtigt, at ungdomshuset bliver etableret på helt almindelige og lovlige vilkår, og at fonden selvfølgelig betaler depositum som alle andre," siger Anne Vang til Jyllands-Posten.

[email protected]

Kilde: