Folketingspolitikere udebliver fra byrådsmøder

Diskussionen om dobbeltmandater fylder så sikkert som amen i kirken en del i den regionale dækning af et folketingsvalg

Slettet Bruger,

28/01/2008

Diskussionen om dobbeltmandater fylder så sikkert som amen i kirken en del i den regionale dækning af et folketingsvalg. Nu viser en ny undersøgelse, at de 18 politikere, der er byrådsmedlemmer som bibeskæftigelse til deres folketingsarbejde, har et fravær fra byrådsmøderne, der er over dobbelt så stort som andre lokalpolitikere. Det skriver Ritzau, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med landets kommuner.

Politikerne med dobbeltmandater er fraværende til mere end hvert femte møde, mens det samme gør sig gældende til under hvert tiende møde for landetss øvrie byrådsmedlemmer.

"Det er et højt tal, men vi ved, at det er en betydelig arbejdsbelastning at sidde i Folketinget og i byrådet på samme tid," siger Erik Fabrin (V), formand for Kommunernes Landsforening, til Ritzau.

Det højeste fravær finder man i Mariagerfjord Kommune, hvor Dansk Folkepartis MF' er Kim Christiansen er byrådsmedlem. Han er udeblevet til 59 procent af byrådsmøderne.

"Det er selvfølgelig ikke godt nok," erkender Kim Christiansen over for Ritzau.

[email protected]

Kilde: