Folkekirkens udgifter er løbet løbsk

Udgifterne til at opretholde folkekirken stiger, mens færre og færre danske ønsker at være medlem

Slettet Bruger,

06/07/2008

Udgifterne til at opretholde folkekirken stiger, mens færre og færre danske ønsker at være medlem. På 20 år er udgifter til gravere, organister, kordegne, korsange og medhjælpere således vokset med 50 procent. Det skriver Politiken. Udgiftsstigningerne, der har medført en forhøjet kirkeskat, er nærmest gået upåtalt hen. For hvor forbruget i andre offentlige institutioner følges tøt, så er folkekirkens økonomiske status nærmest hellig.

"Jeg tror, at der er en grundlæggende angst for, at hvis vi rører kirken, så kommer Djævelen med sin forfærdelige pumpestok og æder os," siger københavns budgetprovst Sten Wenzel-Pedersen til Politiken.

De løbske udgifter skyldes ifølge professor i offentlig forvaltning Tim Knudsen, folkekirkens uklare struktur og manglende ledelse.

"Ingen kan tegne folkekirken, og ingen kan tage ansvaret. Det er jo stik imod enhver organisationsteori," udtaler Tim Knudsen.

Magasinet Penge og Privatøkonomi har foretaget en beregning, der viser at en topskatteyder skal arbejde en uge om året for sit medlemskab af folkekirken. En 30-årig med en årsindkomst på 500.000 kroner kunne således tjene i omegnen af en million kroner mere til pensionen, hvis betaling til kirken i stedet gik til aktieinvesteringer.

[email protected]

Kilde: