Vil man være syg, så forbliver man syg. Det viser en dansk undersøgelse af patienter med rygradsrelaterede lidelser, som nu er offentliggjort i Scandinavian Journal of Rheumatology.
Claus Rasmussen, overlæge ved Reumatologisk afdeling på Sygehus Vendsyssel, er hovedansvarlig for undersøgelsen. Han peger ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, på, at stort set alle mennesker oplever perioder med rygsmerter, og at de kommer og går igennem hele livet. Hver gang vil der være en risiko for, at rygsmerterne udløser en økonomisk kompensationssag, eventuelt i form af en sag om erstatning for en arbejdsskade, ulykkesforsikring eller ansøgning om førtidspension.
"Vores resultater viser, at havner man i en sådan sag, så stiger risikoen markant for, at rygproblemerne får et invaliderende forløb. Det ser ud til, at selve det at have en sag, gør ondt værre," siger Claus Rasmussen til Agenda.
Knap 80 pct. af de patienter med nakkesmerter, der havde en erstatningssag kørende, fik det ikke bedre i løbet af ét år. Det gjaldt kun 10 pct. af dem, der ikke havde en erstatningssag, viser Claus Rasmussens undersøgelse.
Tidligere professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, der i mange år har beskæftiget sig med arbejdsskadesager, bakker undersøgelsens resultater op. Han mener, at det ikke kun er i forbindelse med fysiske smerter som i undersøgelsen, men også at det i forbindelse med psykiske lidelser er svært for den enkelte sygdomsramte at blive rask, når man skal bevise, at man er syg.
"Jeg siger ikke, at disse mennesker er simulanter, men erstatningssager for sygdomme som stress og rygsmerter, skaber et langt og kompliceret sagsforløb, da årsagerne til sygdommen er svære at klarlægge. Folk fastholdes i sygerollen for at få deres sygdom anerkendt og får samtidig at vide, at de ingen erstatning får, hvis de bliver raske. På den måde spildes ekstremt mange år med at kæmpe en kamp, som for de fleste ender med, at de alligevel ikke får erstatning. Det er meget destruktivt og en skam for de pågældende," siger han.
Han mener, at situationen bliver skærpet af, at fagbevægelsen hiver i den ene arm og siger, at vedkommende skal tage kampen op, mens forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen hænger i den anden og vil se beviser for sygdommen.
"Det er jo en svær politisk situation at ændre, for især fagbevægelsen har interesse i, at man stadig har mulighed for at køre arbejdsskadessager, og det profilerer de sig på i forhold til medlemmerne, men den nuværende lovgivning understøtter altså den sygeliggørelse, der foregår," siger Tage Søndergaard Kristensen til Agenda.
I Arbejdsskadeforeningen, der er en interesseorganisation for personer med en arbejdsskade, genkender formand Kurt A. Nissen tydeligt problemet:
"Når folk gennem længere tid modtager breve om, at de er syge, skal til undersøgelse og skal oplyse om alle de ting, som de ikke kan, så får de et fokus på deres sygdom, der ikke ligefrem bidrager til at blive rask."
[email protected]
Claus Rasmussen, overlæge ved Reumatologisk afdeling på Sygehus Vendsyssel, er hovedansvarlig for undersøgelsen. Han peger ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, Agenda, på, at stort set alle mennesker oplever perioder med rygsmerter, og at de kommer og går igennem hele livet. Hver gang vil der være en risiko for, at rygsmerterne udløser en økonomisk kompensationssag, eventuelt i form af en sag om erstatning for en arbejdsskade, ulykkesforsikring eller ansøgning om førtidspension.
"Vores resultater viser, at havner man i en sådan sag, så stiger risikoen markant for, at rygproblemerne får et invaliderende forløb. Det ser ud til, at selve det at have en sag, gør ondt værre," siger Claus Rasmussen til Agenda.
Knap 80 pct. af de patienter med nakkesmerter, der havde en erstatningssag kørende, fik det ikke bedre i løbet af ét år. Det gjaldt kun 10 pct. af dem, der ikke havde en erstatningssag, viser Claus Rasmussens undersøgelse.
Tidligere professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Tage Søndergaard Kristensen, der i mange år har beskæftiget sig med arbejdsskadesager, bakker undersøgelsens resultater op. Han mener, at det ikke kun er i forbindelse med fysiske smerter som i undersøgelsen, men også at det i forbindelse med psykiske lidelser er svært for den enkelte sygdomsramte at blive rask, når man skal bevise, at man er syg.
"Jeg siger ikke, at disse mennesker er simulanter, men erstatningssager for sygdomme som stress og rygsmerter, skaber et langt og kompliceret sagsforløb, da årsagerne til sygdommen er svære at klarlægge. Folk fastholdes i sygerollen for at få deres sygdom anerkendt og får samtidig at vide, at de ingen erstatning får, hvis de bliver raske. På den måde spildes ekstremt mange år med at kæmpe en kamp, som for de fleste ender med, at de alligevel ikke får erstatning. Det er meget destruktivt og en skam for de pågældende," siger han.
Han mener, at situationen bliver skærpet af, at fagbevægelsen hiver i den ene arm og siger, at vedkommende skal tage kampen op, mens forsikringsselskaber og Arbejdsskadestyrelsen hænger i den anden og vil se beviser for sygdommen.
"Det er jo en svær politisk situation at ændre, for især fagbevægelsen har interesse i, at man stadig har mulighed for at køre arbejdsskadessager, og det profilerer de sig på i forhold til medlemmerne, men den nuværende lovgivning understøtter altså den sygeliggørelse, der foregår," siger Tage Søndergaard Kristensen til Agenda.
I Arbejdsskadeforeningen, der er en interesseorganisation for personer med en arbejdsskade, genkender formand Kurt A. Nissen tydeligt problemet:
"Når folk gennem længere tid modtager breve om, at de er syge, skal til undersøgelse og skal oplyse om alle de ting, som de ikke kan, så får de et fokus på deres sygdom, der ikke ligefrem bidrager til at blive rask."
[email protected]
