800 millioner kroner. Så meget kom gårsdagens enighed mellem
statsminister Anders Fogh Rasmussen og fagforbundet FTF til at koste skatteyderne. Fogh måtte i den nye
trepartsaftale næsten fordoble sit tilbud til den gruppe offentligt
ansatte, som havde forladt forhandlingsbordet for to uger siden. Pengene skal
blandt andet gå til efteruddannelse og flere studiepladser til de godt 340.000
FTF-medlemmer, som omfatter pædagoger, lærere, sygeplejersker og politibetjente.
Men eksperter vurderer, at Fogh endnu ikke har spist de offentligt ansatte af med den nye trepartsaftale. Der er for eksempel stadig ikke
opnået enighed med plejepersonalet.
"Spørgsmålet er, om han kan fodre sig ud af det
forventningspres, der ligger i den offentlige sektor. At dømme efter de strejker,
vi ser i øjeblikket, ser det ikke ud til det," siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær
til Berlingske Tidende.
Mer' vil ha' mer'
For Fogh handler det om at holde sig gode venner med den store
gruppe af offentligt ansatte for at kunne bevare sin position som
velfærdsstatens forvalter ved næste valg. Indtil videre har han haft succes.
"Aftalen er en politisk gevinst for Fogh. FTF-medlemmerne er
jo velfærdsstatens kernetropper, og det kunne blive brugt imod ham i
valgkampen, hvis de stod af," siger arbejdsmarkedsforsker, Flemming Ibsen fra
Aalborg Universitet.
Han vurderer dog, at Fogh kan blive presset til at dele
endnu flere sukkerknalder ud til "velfærdsstatens kernetropper", hvis han skal
holde kapløbet med Socialdemokraterne.
"Fagbevægelsen tager selvfølgelig imod de gaver, den kan få.
Men aftalen dæmper ikke utilfredsheden på de offentlige arbejdspladser, for
fordelene vil først kunne mærkes på lang sigt. Og det er nu, de ansatte vil
have bedre normeringer og mere i løn," understreger Ibsen i Berlingske Tidende.
