Fogh inviterer SF til aftale om euroafstemning

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har nu sendt en åben invitation til SF's formand, Villy Søvndal, via TV 2

Slettet Bruger,

31/10/2008

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har nu sendt en åben invitation til SF's formand, Villy Søvndal, via TV 2. Invitationen kommer efter flere dages ordkløveri og beskyldninger mellem de to om euroen.

"Jeg vil gerne give Villy Søvndal et tilbud. Jeg er parat til at forhandle med SF og indgå en politisk aftale, hvis SF er parat til at stille sig bag en folkeafstemning om euroen," lyder invitationen nu fra Fogh.

En invitation, som Villy Søvndal har tænkt sig at takke ja til - med visse forbehold:

"Vi stiller selvfølgelig op og er med på en aftale, hvis statsministeren kan levere, hvad SF kræver," siger Søvndal.

Ifølge statsministeren er SF et nøgleparti i enhver afstemning om EU-forbeholdene, og han gav onsdag SF skylden for, at der endnu ikke har været en folkeafstemning. Det fik Villy Søvndal til at kalde Fogh en gadedreng og beskylde ham for "ufatteligt plattenslageri".

[email protected]

Kilde: