"Jeg er ikke kandidat", og "jeg agter at fortsætter som statsminister i Danmark". Det var udsagn, danskerne kunne høre fra Anders Fogh Rasmussen med jævne mellemrum, helt op til et par uger før, han i april i år faktisk sagde ja til jobbet som ny generalsekretær for NATO. Men virkeligheden var, at Fogh allerede få uger efter valgsejren i november 2007 sagde til topembedsmænd i Statsministeriet, at de skulle hjælpe ham med at få et internationalt topjob.
Det forløb kan man læse om i en ny bog, "Præsidenten: Foghs Danmark 2001-2009", fortæller Ritzaus Bureau.
Også Anders Fogh Rasmussens afløser på statsministerposten, Lars Løkke Rasmussen, blev indtil få dage før det afgørende NATO-topmøde holdt hen i uvidenhed om, at Fogh faktisk var kandidat til trods for udtalelserne om det modsatte.
Oprindeligt ville Anders Fogh Rasmussen helst have haft fingre i den nye EU-præsidentpost, men de liberale i Europa stod ikke så stærkt i kampen om den post, vurderede han.
[email protected]
Det forløb kan man læse om i en ny bog, "Præsidenten: Foghs Danmark 2001-2009", fortæller Ritzaus Bureau.
Også Anders Fogh Rasmussens afløser på statsministerposten, Lars Løkke Rasmussen, blev indtil få dage før det afgørende NATO-topmøde holdt hen i uvidenhed om, at Fogh faktisk var kandidat til trods for udtalelserne om det modsatte.
Oprindeligt ville Anders Fogh Rasmussen helst have haft fingre i den nye EU-præsidentpost, men de liberale i Europa stod ikke så stærkt i kampen om den post, vurderede han.
[email protected]
