Reaktionerne på den svenske Nerika Allahandas publicering af Lars Vilks tegninger af Muhammed med hundekrop stiger nu i styrke og omfang. Fredagen bød på flere store demonstrationer i Pakistan. En dukke af Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt blev således brændt af i Karachi, mens det svenske flag brændte til tonerne af "død over Sverige" og "død over Lars" i byen Lahore.
I Sverige var omkring 300 muslimer samlede til en demonstration med den lille avis Nerika Allahanda, der som den første publicerede Lars Vilks´ tegninger. Ifølge Svensk Islamisk Kulturcenter stod "stærke følelser på spil, som burde ramme enhver muslim". Demonstrationen foregik dog i god ro og orden.
"Det gik rigtig fint og fredeligt for sig, men det var da med megafon og slagord, så der var ikke stille," fortæller Nerika Allahandas chefredaktør Ulf Johansson, ifølge Jyllands-Posten.
Vilks truet på livet
Kunstneren bag tegningerne, Lars Vilks, har selv direkte mærket vrede over profetfremstillingerne.
"Det drejer sig om adskillige mordtrusler, der er kommet gennem telefonopkald, via e-mail og som kommentarer på min blog," udtalte Lars Vilks fredag på svensk TV 4.
Den svenske regering har været kritiseret for passivitet i sagen, men i går valgte statsminister Fredrik Reinfeldt at gå på talerstolen for at kommentere krisen.
"Jeg synes det er vigtigt at sige to ting. Vi har været meget opmærksommen på, at Sverige skal være et land, hvor muslimer og kristne - troende og ikke-troende - skal kunne leve side om side i gensidig respekt. Og det synes jeg, at vi er kommet langt med. Jeg har naturligvis et ansvar for at det kan fortsætte, og jeg vil tage initiativ til uddybe respekten og alsidigheden. Samtidig er vi meget opmærksomme på, at vi skal forsvare ytringsfriheden, som er essentiel for os. Det handler om, at vi politikere ikke må bestemme, hvad der skal publiceres eller ej, og den regel vil jeg til enhver tid forsvare," sagde Reinfeldt blandt andet.
Trods de nuværende protester frygter Fredrik Reinfeldt angiveligt ikke, at krisen får samme størrelse som den, der ramte Danmark for to år siden.
[email protected]