Firehjulstrækkere er bedre for miljøet

Slettet Bruger,

07/09/2007

Hvis man måler en bils samlede energiforbrug i hele dens levetid, hele vejen fra design-fasen frem til skrotningen, viser det sig, at de store firehjulstrukne benzin- og dieselslugere er langt mere 'klimavenlige' når det gælder udslippet af CO2. Det skriver epn.dk.

Det er amerikanske CNW Marketing Research, der står bag undersøgelsen. Årsagen til, at de store biler er mere miljøvenlige er, at de er teknisk simplere, holder længere og er lettere at skrotte. Mindre og mere avancerede biler er mere energikrævende i udvikling og produktion, skal oftere til service og har en kortere levetid.

Når man således medtager hele bilens livscyklus, betyder det mindre, at bilen i drift kører længere på literen og på mere miljørigtig benzin.

En af undersøgelsens mange overraskende resultater er, at Jeep Wrangler, der er udstyret med V8 motor og firehjulstræk, er en af de grønneste biler overhovedet.

Så hvis du er medlem af Green Peace, Jordens Venner eller støttekommittéen for Al Gore, bør du ifølge undersøgelsen gå langt uden om hybridbiler som Toyota Prius og styre direkte mod f.eks. en Land Rover.

[email protected]

Kilde: