Firedobling af afgift på gamle gulpladebiler

Ældre varebiler på gule plader bliver nu markant dyrere at anvende privat

Slettet Bruger,

06/03/2009

Ældre varebiler på gule plader bliver nu markant dyrere at anvende privat. Det skriver fpn.dk. Som en del af skattereformen er det nemlig aftalt, at gulpladebiler indregistreret før 1998 ikke længere er fritaget for tillægget for privat anvendelse af bilen. Et privatanvendelsestillæg, der koster 5.040 kroner om året. Desuden skrues vægtafgiften for bilerne i vejret. Og der indføres et tillæg for biler uden partikelfilter.

"Aftalen specificerer, at vi rent miljømæssigt ikke kan leve med, at man har kunnet hente en kæmpe økonomisk fordel i at holde liv i de gamle biler fra før 1998," siger Joel Nielsen, konsulent i Skatteministeriet, til fpn.dk.

Et priseksempel, avisen har beregnet på en 2-2,5 tons dieselbil uden partikelfilter, der kører mellem 10,2 og 11,3 kilometer på liter, viser en afgiftsstigning fra 4.030 kroner til 15.660 som konsekvens af de nye regler.

[email protected]

Kilde: