Fire års fængsel for at knuse statens rude

Slettet Bruger,

13/12/2007

En ung mand, der beskadigede den cubanske stats ejendom, har nu fået fire år i fængsel til at tænke over sin brøde. Manden havde knust en rude i en offentlig bus, hvilket fik den kommunistiske stats hammer til at falde. Det beretter Ritzau.

Ifølge cubanske medier fandt domstolen manden skyldig i at udgøre "betydelig samfundsmæssig fare" og for at have forårsaget finansielle skader. Den knuste rude betød, at bussen gik glip af ni ture, hvilket tilsammen berørte 1.923 passagerer.

Ifølge iagttagere er den hårde dom et forsøg på at dæmme op for tiltagende vandalisme fra unge cubanere, der er utilfredse med kommuniststatens skrantende økonomi. Det hærværksramte køretøj var en af en række nye busser, som den cubanske stat har indkøbt.

[email protected]

Kilde: