Af IKKEMIG 2
Christopher Arzrouni må hive efter vejret, da han giver udtryk for sin modstand mod Karin Riis-Jørgensens forslag. Ikke fordi han hidser sig op, men fordi vi har fanget ham på vej op af trapperne til sit kontor. Et øjeblik bliver samtalen afbrudt, da han taber en stor stak bøger på trappen, men snart efter kan Venstres liberale ideolog forklare, hvorfor man skal lade folk bestemme over deres egne organer.Udgangspunktet er hans partifælle, Karin Riis-Jørgensen, der vil indføre formodet samtykke, så alle er potentielle organdonorer, med mindre de aktivt siger fra. Karin Riis-Jørgensen har selv doneret en nyre til sin søn, men det giver hende ifølge Christopher Arzrouni ikke ret til at bestemme, hvordan andre skal forvalte deres organer.
"Sådan spiller klaveret ikke"
"Jeg tager hatten af for, at hun har givet en nyre til sin søn. Det synes jeg er flot og prisværdigt. Jeg håber, jeg selv vil have modet til at gøre det samme i hendes situation. Men det giver ikke Karin Riis-Jørgensen ret til at mene, at mine organer som udgangspunkt tilhører det offentlige, medmindre jeg siger fra. Sådan spiller klaveret ikke," siger han til 180Grader.dk.
Christopher Arzrouni mener, at det må være op til de efterladte, hvad der skal ske med ens organer. Og han har selv fortalt sine nærmeste, at de gerne må donere hans organer væk, når den dag kommer. Men beslutningen er op til dem, og hvis de i stedet vil sælge hans organer for at få råd til medicin til et dødssygt familiemedlem, er det i orden med ham. Det er ikke noget, der skal besluttes af politikere.
"Jeg synes, det er dybt umoralsk, at man som udgangspunkt nationaliserer vores alle sammens organer. Det er simpelt tyveri. Det er den mest fundamentale krænkelse af privatlivet, man kan tænke sig."
Folk skal have valget
Overlæge Martin Iversen fra Dansk Transplantations Selskab mener, at når folk gerne vil modtage organer, så må de også være parate til at være donorer. Det er vel meget fair at forvente, at man kan yde før man kan nyde?
"Det er sådan set meget fair, hvis man så også formulerer det på den måde over for folk. Hvis man nu i stedet siger til folk: Det er kun de mennesker, der på forhånd har tilmeldt sig et donorregister, som vil få retten til selv at modtage et organ, hvis de kommer til at mangle et. Det ville være fair. Så er det en situation, hvor den enkelte må tage stilling til, om man vil være villig til at afgive et organ, dersom det skulle komme så vidt. På samme måde som vedkommende så vil være klar over, at man kan blive udelukket fra at modtage organer, fordi man ikke selv har tilmeldt sig et organregister. Sådan en argumentation er helt bestemt etisk forsvarlig."
Så hvis nogen afviser
at være organdonorer, og så senere får brug for organer, så er det i orden at
afvise dem?
"Så kommer de i hvert fald bagerst i køen. Det vil jeg mene er en rimelig
måde at tackle det på. Så stjæler man ikke nogens organer, som det her forslag
lægger op til at gøre," siger Christopher Arzrouni.
