Film på Al-Jazeera har ikke skabt reaktioner

Opmærksomheden omkring den kritiske dokumentar om Danmark vist på Al-Jazeera i torsdags har været stor i Danmark, men den har ikke skabt reaktione...

Slettet Bruger,

10/10/2009

Opmærksomheden omkring den kritiske dokumentar om Danmark vist på Al-Jazeera i torsdags har været stor i Danmark, men den har ikke skabt reaktioner rundt i verden, skriver Politiken.

"Vi har endnu ikke modtaget rapporter fra vores ambassader rundt i verden om, at der skulle være negative reaktioner på filmen«, siger han. Og heller ikke andre arabiske medier er gået kritisk til Danmark," fortæller Udenrigsministeriets ambassadør for public diplomacy, Klavs A. Holm, til Politiken.

"Mediebilledet i Mellemøsten ser meget fornuftigt ud. Vi har også surfet rundt på nettet, men heller ikke på hverken hjemmesider eller blogs er der nogen synderlig aktivitet omhandlende Danmark."

Ehab Galal, ph.d. studerende Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, synes, at dokumentaren er mere "uskyldig" end han havde forventet.

"Almindelige mennesker i Mellemøsten vil efter min mening ikke tage dette her særlig alvorligt," siger han til Politiken.

[email protected]

Kilde: