Fem anholdt efter slagsmål mellem rockere og indvandrere

Det er ikke kun i København, at der er uroligheder med indvandrerbander og rockere

Slettet Bruger,

14/06/2009

Det er ikke kun i København, at der er uroligheder med indvandrerbander og rockere. I går tørnede medlemmer af AK81, Hells Angels støttegruppe, og kriminelle indvandrere nemlig sammen hele fem forskellige steder i byen. Det fortæller Fyens Stiftstidende.

Ved det første sammenstød i går eftermiddag blev en mand med indvandrerbaggrund stukket ned med en kniv, mens han sad i sin bil. I timerne efter det første sammenstød blev det til fire yderligere slagsmål. Der blev primært brugt køller i kampene, men flere af de involverede havde også skydevåben, som dog ikke blev benyttet.

Politiet fik anholdt fem personer, som har alle relationer til AK81. Flere af de anholdte var i forvejen sigtet for drabsforsøg, forsøg på kvalificeret vold og overtrædelse af våbenloven, og kan formentlig se frem til endnu en sigtelse på drabsforsøg og overtrædelser af våbenloven.

Manden, som blev stukket ned, er ifølge Fyens Stiftstidende uden for livsfare.

[email protected]

Kilde: