En øget beskæftigelse på godt 26.000 personer i årets første tre måneder er nok til, at der nu er et råderum på 10 milliarder kroner til at sænke skatten på arbejde. Det viser beregninger fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS, og beregningerne bakkes op af både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og økonomisk vismand Jan Rose Skaksen.
Den øgede beskæftigelse giver ifølge Finansministeriets egne tal et plus på statsfinanserne på 13 milliarder kroner, men en del af de penge er et resultat af de gode økonomiske konjunkturer, og den slags penge vil regeringen ikke bruge på skattelettelser. Kun forbedringer på statsfinanserne, som vurderes at være varige - eller i økonomjargon "strukturelle" - må ifølge regeringen bruges til lavere skat.
"Et ædrueligt skøn er, at halvdelen, nemlig 6-7 mia. kroner, er et reelt råderum," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, til dagbladet Børsen.
Men dertil kommer, at regeringens politik - som beskrevet tidligere på 180Grader.dk - allerede har tilvejebragt et råderum på 3,4 mia. kroner uden indregning af den nye, høje beskæftigelse. I alt bliver det altså til rundt regnet 10 mia. kroner.
"Det er sandsynligt, at den strukturelle arbejdsstyrke skal opgraderes, og at der derfor ligger et ekstra råderum dér til øget service eller lavere skat. Det er klart noget, regeringen er nødt til at tage stilling til i dens 2015-plan," siger Martin Madsen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Vismand Jan Rose Skaksen, professor ved Handelshøjskolen i København, er enig.
"Man har trukket nogle nye mennesker ind på arbejdsmarkedet, som ikke var der før. Det er i høj grad strukturelt, for når de først er inde, er det også sandsynligt, at de bliver," siger han - også til Børsen.
OBO
Den øgede beskæftigelse giver ifølge Finansministeriets egne tal et plus på statsfinanserne på 13 milliarder kroner, men en del af de penge er et resultat af de gode økonomiske konjunkturer, og den slags penge vil regeringen ikke bruge på skattelettelser. Kun forbedringer på statsfinanserne, som vurderes at være varige - eller i økonomjargon "strukturelle" - må ifølge regeringen bruges til lavere skat.
"Et ædrueligt skøn er, at halvdelen, nemlig 6-7 mia. kroner, er et reelt råderum," siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS, til dagbladet Børsen.
Men dertil kommer, at regeringens politik - som beskrevet tidligere på 180Grader.dk - allerede har tilvejebragt et råderum på 3,4 mia. kroner uden indregning af den nye, høje beskæftigelse. I alt bliver det altså til rundt regnet 10 mia. kroner.
"Det er sandsynligt, at den strukturelle arbejdsstyrke skal opgraderes, og at der derfor ligger et ekstra råderum dér til øget service eller lavere skat. Det er klart noget, regeringen er nødt til at tage stilling til i dens 2015-plan," siger Martin Madsen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Vismand Jan Rose Skaksen, professor ved Handelshøjskolen i København, er enig.
"Man har trukket nogle nye mennesker ind på arbejdsmarkedet, som ikke var der før. Det er i høj grad strukturelt, for når de først er inde, er det også sandsynligt, at de bliver," siger han - også til Børsen.
OBO
