Normalt nøjes staten med at anspore danskerne til medlemsskab af en fagforening ved at gøre kontingentet fradragsberettiget, men på fængselsområdet er Kriminalforsorgen gået et skridt videre. Her giver det offentlige ligefrem tilskud betalt af skatteyderne til driften af fagforeningerne, skriver Jyllands-Posten.
Dansk Fængselsforbund inkasserer hvert år omkring to mio. kr. i direkte støtte fra Kriminalforsorgen til dækning af lønudgifter for fire personer i forbundsledelsen plus formanden for lederforeningen. Også formændene for mindre fagforbund modtager støtte til løn fra Kriminalforsorgen, og de samlede udgifter til direkte fagforeningsstøtte løber for Kriminalforsorgen i alt op i mere end 3,8 mio. kr. på årsbasis.
Den praksis er formentlig ikke lovlig, mener Claus Haagen Jensen, der er professor i jura på Aalborg Universitet og ekspert i offentlig ret.
"Der er tale om, at en del af det bevilgede beløb på finansloven bliver brugt til et andet formål, end det er beregnet til. Jeg kan ikke udelukke, at der har været forelagt oplysninger for Folketingets Finansudvalg, som i en uoverlagt stund har accepteret det. Men hvis ikke Folketinget eller finansudvalget har godkendt det, er det ikke i overensstemmelse med de gældende regler for statens bevillinger," siger han til Jyllands-Posten.
I Direktoratet for Kriminalforsorgen mener vicedirektør Ole Hansen, at støtten er i fuld overensstemmelse med gældende regler. Han henviser til et cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten fra 27. juni 2003. Men det nævnte cirkulære er ifølge professor Ole Hasselbalch fra Handelshøjskolen i Århus kun et overordnet cirkulære, som ikke giver hjemmel til at aflønne private forbundsledelser.
"Det vil sige, at der højst kan være tale om en lokal kutyme, som formentlig ikke er lovlig. Det kan godt være, at den er bindende i en eller anden periode. Men da den ikke er lovlig, kan den siges op med tre måneders varsel," siger Ole Hasselbalch.
Ordningen med den skatteyderbetalte aflønning af fagforeningsfolk bruges ifølge Jyllands-Posten da heller ikke andre steder i den offentlige sektor.
[email protected]
Dansk Fængselsforbund inkasserer hvert år omkring to mio. kr. i direkte støtte fra Kriminalforsorgen til dækning af lønudgifter for fire personer i forbundsledelsen plus formanden for lederforeningen. Også formændene for mindre fagforbund modtager støtte til løn fra Kriminalforsorgen, og de samlede udgifter til direkte fagforeningsstøtte løber for Kriminalforsorgen i alt op i mere end 3,8 mio. kr. på årsbasis.
Den praksis er formentlig ikke lovlig, mener Claus Haagen Jensen, der er professor i jura på Aalborg Universitet og ekspert i offentlig ret.
"Der er tale om, at en del af det bevilgede beløb på finansloven bliver brugt til et andet formål, end det er beregnet til. Jeg kan ikke udelukke, at der har været forelagt oplysninger for Folketingets Finansudvalg, som i en uoverlagt stund har accepteret det. Men hvis ikke Folketinget eller finansudvalget har godkendt det, er det ikke i overensstemmelse med de gældende regler for statens bevillinger," siger han til Jyllands-Posten.
I Direktoratet for Kriminalforsorgen mener vicedirektør Ole Hansen, at støtten er i fuld overensstemmelse med gældende regler. Han henviser til et cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten fra 27. juni 2003. Men det nævnte cirkulære er ifølge professor Ole Hasselbalch fra Handelshøjskolen i Århus kun et overordnet cirkulære, som ikke giver hjemmel til at aflønne private forbundsledelser.
"Det vil sige, at der højst kan være tale om en lokal kutyme, som formentlig ikke er lovlig. Det kan godt være, at den er bindende i en eller anden periode. Men da den ikke er lovlig, kan den siges op med tre måneders varsel," siger Ole Hasselbalch.
Ordningen med den skatteyderbetalte aflønning af fagforeningsfolk bruges ifølge Jyllands-Posten da heller ikke andre steder i den offentlige sektor.
[email protected]
