Færre timer til danske skolebørn næste år

Danske skolebørn i mange af landets kommuner slipper for at gå så meget i skole til næste

Slettet Bruger,

13/09/2008

Danske skolebørn i mange af landets kommuner slipper for at gå så meget i skole til næste. Færre undervisningstimer i folkeskolen bliver nemlig mange steder konsekvensen af dårlig kommunal økonomi. Det skriver Ritzau. En af kommunerne, der forventer skolenedskæringer, er Vejle, hvor alle klassetrin fra 4.klasse og op, 8.klasse dog undtaget, efter planen barberes med en time om ugen fra næste år.

"Det er en træls situation. Det er aldrig rart at skære i noget, men vi er nødt til spare, og det gælder også på skolerne, hvis vi vil være ansvarlige politikere," udtaler børne- og familieudvalgsformand Arne Sigtenbjerggaard (V) til Ritzau.

I forældreorganisationen Skole og Samfund er der ikke megen forståelse for de kommunale spareplaner.

"Niveauet på skoleområdet er allerede mangelfuldt, så det er et underligt signal at sende, når man samtidig kalder det for et velfærdssamfund," siger Skole og Samfunds landsformand, Thomas Damkjær Petersen, til Ritzau.

[email protected]

Kilde: