FN: Glædelig bjergdag!

Slettet Bruger,

20/10/2007

Man kan få travlt, hvis man skal fejre alle FN's internationale dage. Foruden kendisser som AIDS-dagen og den internationale kvindedag, er der også bjergdagen og verdensdagen for kulturel mangfoldighed for dialog og udvikling. Der er over 60 forskellige officielle FN-dage Det skriver politiken.dk.

FN's kalender er så fyldt, at man også er nødt til at klemme flere år sammen i ét. 2008 er således udnævnt til både internationalt kartoffel-, jord-, sprog- og sanitetsår. Knap så hektisk bliver 2009, der kun er udnævnt til internationalt forsoningsår og år for naturfibre.

Udvander hinanden
Men det kan stadig nå at ændre sig. Embedsmændene i FN er nemlig meget glade for at indføre nye dage.

"Der er da en bekymring for, at dagene udvander hinanden. Det har været oppe at vende flere gange, men problemet melder sig, når man begynder at sige, at når vi har en dag for det ene, skal vi også have en dag for det andet," siger vicedirektøren for FN's regionale informationskontor for Vesteuropa, Jan Fischer, til politiken.dk.

Adspurgt, om de mange FN-dage overhovedet batter noget, svarer Jan Fischer:

"Det kommer meget an på det enkelte medlemsland. Der er en international dag for bekæmpelse af ørkenudbredelse og tørke (17. juni) og en international bjergdag (11. december). De er jo mildest talt ikke særligt relevante for Danmark, men det er de i andre af FN's 192 medlemslande."

Udeladelser - trods alt
Men selvom der lader til at være mere end nok FN-dage, er der nogle bemærkelsesværdige udeladelser. Selvom der er hele tre dage til at mindes nazismens ofre - ofrene for Holocaust den 27. januar, ofrene for 2. Verdenskrig den 8. og 9. maj - er ikke en eneste dag tilegnet kommunismens ofre.

Og når man den 29. november fejrer den internationale solidaritetsdag for det palæstinensiske folk, kan man godt undre sig over, hvorfor det terrorplagede Israel ikke også har fortjent en solidaritetsdag.

[email protected]

Kilde: