FARC-gidsler endelig løsladt

Venezuelas socialistiske præsident, Hugo Chavez, fik noget så sjældent som anerkendelse fra Washington, efter han havde stået i spidsen for forhand...

Slettet Bruger,

11/01/2008

Venezuelas socialistiske præsident, Hugo Chavez, fik noget så sjældent som anerkendelse fra Washington, efter han havde stået i spidsen for forhandlinger om løsladelsen af to gidsler, der blev holdt fanget af den marxistiske terrorgruppe FARC, og som blev løsladt i går. Det skriver Reuters.

De to gidsler var den forhenævrende vicepræsident-kandidat Clara Rojas og det tidligere kongressmedlem Consuelo Gonzalez.

Et tidligere forsøg på at få gidslerne løsladt gik nytårsaftens dag i vasken, da det blev kendt, at Clara Rojas søn, Emmanuel, som hun havde født i fangenskab, ikke længere var i junglen og var blevet plaveret i en plejefamilie. Omstændighederne omkring Emmanuel var et stort mysterium, og blev brugt i gensidige beskyldninger om urent trav fra både FARC og den colombianske regering.

Løsladelsen af de to kvinder øger håbet for, at der kan være flere løsladelser på vej. Heriblandt den tidligere præsident-kandidat, den fransk-colombianske Ingrid Betancourt, hvis skæbne følges tæt i Frankring.

Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, sagde at løsladelsen af Rojas og Gonzalez var en motivation til at arbejde for løsladelsen af flere fanger. "Frankrig er begejstret," sagde han ifølge Reuters.

[email protected]

Kilde: