Af Helene Schou Haabegaard
"Det er en ren farce."Sådan lyder kritikken af den kommende sammensætning af FNs nystiftede menneskerettighedsråd fra den danske østeuropa-ekspert Jakob Knudsen fra organisationen SILBA, der arbejder for demokrati i Østeuropa. Farcen skyldes, at Europas sidste diktaturstat, Hviderusland, efter alt at dømme vil komme til at sidde i rådet. Sammen med Danmark i øvrigt.
"Den demokratiske situation i Hviderusland har ikke været værre i mange år, end den er nu. Landet er gennemsyret af undertrykkelse og kontrol. Der for eksempel en lov, som påbyder internetcafeer at tage folks pas i kaution, inden de får lov at sætte sig ved en computer, og så bliver alt aktivitet registreret. Al internetforbindelse går gennem én server, og den tilhører KGB. Så efterretningstjenesten registrerer alt indgående og udgående korrespondance," siger Jakob Knudsen til 180Grader.dk og uddyber:
"Læg dertil at landet er under total planøkonomi og staten har forbudt ansættelseskontrakter på mere end et år. Hvis du ikke har opført dig ordentlig, har du bare ikke noget job, når kontrakten udløber. Alle virksomheder er forpligtet til at levere statslig ideologiundervisning. Da Sovjet blev opløst, skiftede efterretningstjenesten navn. Men siden er den blevet gendøbt KGB. Hele landet er som et stort Sovjet-museum. Det er totalt kitch. Faktisk kan man sige, at Sovjet aldrig døde, det skrumpede bare ind til Hviderusland."
Hviderusland vil blive valgt til menneskerettighedsrådet, fordi der ikke er kandidatlande nok fra Østeuropa til, at der overhovedet vil blive kampvalg. Derfor vil Hviderusland automatisk ryge ind, med mindre der mod forventning skulle dukke andre kandidater op. Hviderusland er ellers netop blevet udpeget som blandt de fire mest uegnede kandidater til FNs menneskerettighedsråd af de to menneskerettighedsorganisationer, Freedom House og UN Watch.
Menneskerettighedsrådet domineres af diktaturer
Den danske menneskerettighedsekspert Jacob Mchangama langer ligesom de to menneskerettighedsorganisationer hårdt ud efter legitimiteten af FN's menneskerettighedsråd.
"FNs menneskerettighedsråd har klaret sig dårligere end dets forgænger, menneskerettighedskommisionen. Diktaturstater udgør rådets flertal. Rådet er passivt overfor systematiske menneskerettighedsovergreb, blandt andet i Darfur, og medlemmerne bruger i høj grad rådet til at dække over hinandens krænkelser og til at forfølge egne politiske hensyn, som for eksempel en dæmonisering af Israel," siger han til 180Grader.dk.
Jakob Knudsen er enig:
"Det er jo fordi processen i FN er præget af studehandler. Give and take. Man handler i porten, så de mærkeligste lande ender med vigtige poster. Det er et kynisk spil, hvor egne interesser kommer før de fine principper, man har skrevet under på."
FN's menneskerettighedsråd blev oprettet ved en reform i år 2006 som efterfølger for FN's menneskerettighedskommision. En del af baggrunden for reformen var, at den gamle kommission havde mistet sin legitimitet, da det var for let at blive optaget som medlem. Men allerede inden det nye menneskerettighedsråd nåede at komme i gang med arbejdet, blev det fordømt af USA, som ikke ville søge optagelse i rådet p.g.a. for lempelige krav til ansøgerlandene.
