Det bør ikke længere være strafbart at forhåne religion. Europæiske lande, der har paragraffer mod blasfemi i deres lovgivning, bør vægte hensynet til ytringsfriheden over hensynet til religion. Det anbefaler Europarådets plenum bestående af parlamentarikere fra de 47 medlemslande, skriver Kristeligt Dagblad.
"Problemet med blasfemiparagrafferne er, at de kan anvendes af forskellige trossamfund, herunder muslimske fundamentalister, i et forsøg på at indskrænke ytringsfriheden. Derfor er det bedst helt at afskaffe dem," siger Christopher Grayson, der er leder af sekretariatet for Kultur-, Videnskabs- og Uddannelsesudvalget, som står bag den oprindelige anbefaling.
I stedet for et forbud mod blasfemi bør beskyttelsen af religiøse mindretal holdes til lovgivning, der forbyder opfordringer til vold eller diskrimination mod medlemmer af bestemte trossamfund.
Ikke brugt siden 1938
Danmark er et af ti medlemslande, der har paragraffer mod blasfemi. Den danske paragraf har dog ikke været i brug siden 1938, hvor en gruppe nationalsocialister blev dømt for at forhåne jødedommen. I forbindelse med Muhammed-sagen forsøgte muslimske grupper at bruge paragraffen mod Jyllands-Posten, men uden held. Den manglende brug af paragraffen har været brugt som et argument for at fjerne den, hvad Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og socialdemokraterne tidligere har talt for.
Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra Lene Espersen. Hendes chef har dog tidligere vendt sig imod at afskaffe straffelovens § 140 - blasfemiparagraffen.
"Det er fornuftigt med lovgivningsmæssigt fastsatte rammer for ytringsfriheden, og hvis nogen synes, at rammerne er overskredet, så kan man gå til domstolene og få det prøvet. Sådan håndterer man ytringsfrihed i en retsstat," mente Anders Fogh Rasmusen tilbage i 2004.
[email protected]
"Problemet med blasfemiparagrafferne er, at de kan anvendes af forskellige trossamfund, herunder muslimske fundamentalister, i et forsøg på at indskrænke ytringsfriheden. Derfor er det bedst helt at afskaffe dem," siger Christopher Grayson, der er leder af sekretariatet for Kultur-, Videnskabs- og Uddannelsesudvalget, som står bag den oprindelige anbefaling.
I stedet for et forbud mod blasfemi bør beskyttelsen af religiøse mindretal holdes til lovgivning, der forbyder opfordringer til vold eller diskrimination mod medlemmer af bestemte trossamfund.
Ikke brugt siden 1938
Danmark er et af ti medlemslande, der har paragraffer mod blasfemi. Den danske paragraf har dog ikke været i brug siden 1938, hvor en gruppe nationalsocialister blev dømt for at forhåne jødedommen. I forbindelse med Muhammed-sagen forsøgte muslimske grupper at bruge paragraffen mod Jyllands-Posten, men uden held. Den manglende brug af paragraffen har været brugt som et argument for at fjerne den, hvad Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og socialdemokraterne tidligere har talt for.
Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra Lene Espersen. Hendes chef har dog tidligere vendt sig imod at afskaffe straffelovens § 140 - blasfemiparagraffen.
"Det er fornuftigt med lovgivningsmæssigt fastsatte rammer for ytringsfriheden, og hvis nogen synes, at rammerne er overskredet, så kan man gå til domstolene og få det prøvet. Sådan håndterer man ytringsfrihed i en retsstat," mente Anders Fogh Rasmusen tilbage i 2004.
[email protected]
