Enhedslisten vil forbyde import af varer lavet af børnearbejdere

Slettet Bruger,

04/05/2007

Af IKKEMIG 2

Et forslag fremsat af Enhedslisten, der vil forbyde import af varer lavet af børne- og slavearbejdere, møder kritik fra Christian Bjørnskov, der er adjunkt i nationaløkonomi og ekstern lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

"Slavearbejde er én ting, og det skal forbydes. Men forslaget om at forbyde import af børnearbejde er naivt. Problemet er, at i mange af de fattigste lande, har mange familier kun to muligheder. Enten så arbejder børnene eller også sulter familien. Så det er et valg mellem pest eller kolera," siger Christian Bjørnskov til 180Grader.dk.

Ifølge en undersøgelse, som Synovate Vilstrup har lavet for Enhedslisten støtter de fleste danskere forslaget. 72 procent er helt enige i forslaget, mens 14 procent er overvejende enige i, at virksomhederne skal respektere det som undersøgelsen kalder "ansattes grundlæggende rettigheder", uanset hvor i verden de opererer. Men Christian Bjørnskov advarer om følgerne ved et forbud.

"Man har erfaringer fra Laos og Cambodja, hvor Nike er blevet tvunget til at trække deres investeringer ud, fordi de benyttede børnearbejde. Og der kan man se, at fattigdommen og børneprostitutionen stiger, når man holder op med at bruge børnearbejde. Så der er nogle særdeles perverse virkninger ved at indføre sådan et forbud," siger han til 180Grader.dk.

Kilde: