Endnu en dansker dræbt i Afghanistan

En dansk soldat fra 3

Slettet Bruger,

19/09/2009

En dansk soldat fra 3.deling fra det 3.mekaniserede infanterikompagni fra Den Kongelige Livgarde mistede livet tidligt lørdag, da hans deling blev beskudt på patrulje. Det oplyser Hærens Operative Kommando i en pressemeddelelse.

Efter angrebet, hvor en anden soldat blev lettere såret, ydede garderens kammerater førstehjælp, og en redningshelikopter kom hurtigt frem. Alligevel stod hans liv altså ikke til at redde, og han blev erklæret død ved ankomsten til felthospitalet.

"Dagen i dag er den, vi gør vores yderste for at undgå. En soldat er i dag faldet i Helmand i Afghanistan. Vi har ikke bare mistet en soldat, men også en kollega og kammerat. Han vil blive savnet. Vores tanker går også til hans familie og venner derhjemme, som vi ved går en svær tid i møde. I denne svære situation gælder det om at støtte hinanden. Vi har fortsat en vigtig opgave at løse, så tabet ikke har været forgæves," siger chefen for Den Danske Kampgruppe, oberst Karsten Kjær.

Soldaternes pårørende er underrettet.

[email protected]

Kilde: