En dansker møder Thomas Jefferson

Slettet Bruger,

03. juli 2007

Af Henrik Gade Jensen

Henrik Gade Jensen er mag. art. og leder af CEPOS Universitet

Thomas Jefferson, i dag er det USA's nationaldag, fordi du for 231 år siden formulerede ordene i amerikanernes uafhængighedserklæring. Fortryder du ikke noget?

"På ingen måde. Da vi i Philadelphia samledes for at bryde båndene med Storbritannien, skyldtes det bl.a., at regeringen i London ville bestemme over kolonierne, og vi blev pålagt skatter, som vi ikke kunne se nogen mening i. Vi havde ikke noget andet valg end at løsrive os og så påbegynde en løsrivelseskrig."

Men 13 små kolonier mod det britiske imperium. Hvordan kunne I tro på, I ikke ville blive knust af overmagten og undertrykt endnu mere?
"Vi kunne fornemme en stor solidaritet med vores frihedssag i Europa, selv i dit land, Danmark, ville digtere melde sig frivilligt til kampen på vores side, så vi følte tiden var moden, og med George Washington havde vi den rette person til at føre vore tropper til sejr."

Jefferson, du skrev selv ordene, som mange skolebørn i Amerika senere skulle pines med at lære udenad, om menneskets naturlige rettigheder. Hvordan kunne du tro på, at mennesket er sin egen lykkes smed?
"Det er rigtigt, at jeg er ophavsmand til den indledende fanfare: 'Vi betragter disse sandheder for at være selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige, at de af deres Skaber er udstyret med visse uafhændelige rettigheder, og blandt disse er liv, frihed og stræben efter lykke'. Det var jo derfor, vi gik i krig mod briterne. De behandlede os som kong George III's undersåtter og ikke som frie mennesker. I Massachusetts foretog den engelske guvernør razziaer og husundersøgelser for at beskatte varelagre. I har slet ingen anelse i dag om, hvor voldsomme indgrebene var. Det var derfor, vi formulerede rettighederne. For at have et fundament at gå ud fra. Ellers ville det hele ende i en endeløs række af krænkelser og overgreb. Og derfor begyndte vi også Uafhængighedserklæringen med, som vi skrev, at vise anstændig respekt for verdensoffentligheden ved at forklare årsagerne til vores løsrivelse."

Masser af fællesskab - i frihed
Du svarede ikke på mit spørgsmål, Thomas Jefferson, hvordan kan du være så hjerteløs at tro, at mennesker er sin egen lykkes smed? Hvad med fællesskabet og sammenhængskraften?
"Hvad vi skrev i 1776 var ganske ukontroversielt dengang. Jeg formulerede egentlig bare, hvad vi alle sammen mente i de 13 kolonier. Først med udformningen af forfatningen blev vi uenige om, hvordan forbundsmagten skulle vægtes i forhold til staternes magt. Men om friheden var vi ikke uenige, fordi det var og er så selvindlysende. Og fællesskabet? Jo, vi har masser af fællesskab og sammenhold i vore stater dengang og i dag, men det vokser ud af menneskers frihed. Ligesom familien kun kan fungere som frivillige og forpligtende fællesskaber. Hvordan kan I i Danmark have en stat, der tager så mange af folks penge? Vi kastede os ud i en dødelig kamp for meget mindre dengang."

Nu er det mig, der stiller spørgsmålene ...
"Nej, det anerkender jeg ikke. I det unge Amerika måtte vi spille alle roller: landmand, husbygger, familiefar, præst, forfatter, soldat, journalist, you name it, så jeg har lige så meget ret til at stille dig spørgsmål. Hvorfor gør I ikke oprør mod jeres tyranner?"

I Danmark kommer man ingen vegne med at tale om frihed, fordi vi har indset, at det er en illusion, at alle mennesker er frie. Hvad med den handicappede, arbejdsløse, syge og hjemløse? Hvilken lykke kan de stræbe efter? De er jo ikke frie.
"Jamen, vi har da aldrig sagt noget om, at mennesker var ens eller havde nøjagtig de samme muligheder. Læs vores erklæring engang til: vi siger, at Gud har givet mennesker de samme rettigheder, for hvad er alternativet? At nogen er mere lige end andre? Har den hjemløse eller forkølede ikke en lykke at stræbe efter? I øvrigt har vi i Amerika aldrig brudt os om at kategorisere grupper af svage mennesker, for hvis vi først går ud af det skråplan, gør vi mennesker svagere, end de er. Der er potentialer i alle mennesker, det er det, vores erklæring siger. Og tyrannerne er dem, der vil definere lykken for andre."

Undertrykkelse og svageliggørelse
Men skal folk så dø på gaderne i Virginia?
"Du sætter vognen foran oksen, som vi siger herovre. Hvis vi ikke knoklede og ryddede jord, så vi kunne dyrke korn og drive plantager, så ville vi alle dø af sult. Vi er et folk af kolonister, der kun har os selv og vores Gud at takke for, at det går os godt. Samtidig er hjælpsomheden stor, når uheld hænder os, for selvfølgelig kan Gud godt lade ulykker ramme os. Men på forhånd at definere mennesker som ufrie eller ude af stand til at tage vare om deres egen lykke, ja undskyld mig, men det virker på mig som undertrykkelse og umyndighed. Alt det vi kæmpede imod. Husk på mit valgsprog: Oprør mod tyranner er lydighed mod Gud."

Men kan du slet ikke forstå, at det er godt, når staten tager vare om dem, der ikke kan klare sig selv? Sådan som vi gør i Danmark.
"Hvordan kan du hele tiden dele mennesker op? Hvordan kan du på forhånd udnævne nogle mennesker til ikke at kunne klare sig selv? Hvor har du fået den beherskertrang over andre mennesker fra? Er det fra de europæiske velfærdsstater, som jeg har hørt så meget om? Måske kan mange folk klare sig bedre end du tror. Hvis bare du giver dem, ja undskyld jeg gentager mig selv, liv og frihed."

Tak for samtalen. Vi bliver næppe enige.
"Jo, da. Husk på at vi i Amerika har gennemført den eneste succesfulde revolution i verdenshistorien. Vi vil altid stå som idealet for undertrykte folk på jordkloden. Det glæder mig som en efterhånden meget gammel mand, at se idealerne holdes i hævd. Ved den sidste indsættelse af en ny præsident i 2005, sagde han - og jeg kan knap huske hans navn - : 'Muligheden for at friheden overlever i vort land, afhænger i stigende grad af, hvor stor succes friheden har i andre lande ... Alle, der lever under tyranni og håbløshed, bør vide, at USA ikke vil ignorere undertrykkelse eller undskylde dem, der undertrykker. Når I rejser jer for frihed, vil vi stå ved jeres side'. Det var det samme, vi sagde i 1776."