Embedsmænd vil skære ned på byrådet

Slettet Bruger,

08/08/2007

1,3 millioner kan Faaborg-Midtfyn Kommune spare ved at skære antallet af byrådsmedlemmer ned fra de nuværende 29 til 19. Forslaget er et blandt mange, i det sparekatalog, som embedsmændene har lagt frem til politikerne, skriver Fyens Stiftstidende. Men politikerne bryder sig meget lidt om, at der skal spares på dem selv.

"19 politikere, det bliver for strømlinet, for meget administration og for lidt politik. Det vil beskære demokratiet i ubehageligt omfang," siger den radikale Jørgen Tyllesen.

Også den konservative Grete Justesen vender sig mod forslaget.

"Man skal passe på med at gøre livet mere surt for de folkevalgte," siger Grete Justesen, der mener, det kan blive svært at tiltrække dygtige politikere, hvis der er færre til at dele arbejdspresset.

Byrådene kan blive for store
Kommunaldirektøren, der står bag forslaget, mener dog godt, at demokratiet kan bevares med færre byrådsmedlemmer. Det samme gør professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen, der ser en større fare ved for store end for små byråd.

"Hvis embedsværket mener, at det er en reel besparelsesmulighed, er det forpligtet til at lægge den frem for politikerne. Der kan ligge et problem i, at byrådene bliver så store, at politikerne kommer til at mangle noget meningsfyldt at tage sig til," udtaler Poul Erik Mouritzen.

[email protected]

Kilde: