Det er meget usandsynligt, at vælgerkorpset vil gøre Danmark til fuldgyldigt EU-medlem. Det er konklusionen af en undersøgelse som lektor Derek Beach fra Institut for Statskundsbak har lavet i samarbejde med ph.d.stipendiat Rasmus Leander fra Syddansk Universitet. Det skriver Ugebrevet A4. De to har analyseret den måde, danskerne har stemt på ved tidligere EU-valg og offentliggør deres resultater senere på året i artiklen "Voting behavior i EU-referendums".
"Alt i vores undersøgelse tyder på, at det vil være spild af kræfter at sende EU-forbeholdene til afstemning. Det er næsten sikkert, at det vil ende med et nej. Det skyldes to ting. Enten skal vælgerne kunne se, at der er store og meget klare fordele ved at droppe forbeholdene. Eller også skal konsekvenserne af et nej være meget synlige og negative. Og ingen af delene gør sig gældende for de danske forbehold," siger Derek Beach til ugebrevet A4.
Retsforbeholdet kan måske afskaffes
Særligt den såkaldte "Big Bang-løsning", hvor samtlige danske forbehold kommer samlet til afstemning, vil ifølge undersøgelsens resultater lide en krank skæbne. Kommer forbeholdene til afstemning enkeltvist vil retsforbeholdet måske blive afskaffet, forsvarsforbeholdet næppe, mens forbeholdet over for dansk deltagelse i ØMU'ens tredje fase vil bestå, spår Derek Beach.
"Vælgerne kan ikke se nogen synderlige fordele ved at indføre euroen. Og de fordele, som de kan se, er langt fra store nok til at trumfe det ønske om status quo, der hersker i befolkningen. Samtidig virker omkostningerne ved at stemme nej ikke synderligt store. Så fortsætter vi jo bare som nu. Og det går jo meget godt," forklarer lektoren.
Derek Beach mener ikke man skal lade sig narre af øjeblikkelige meningsmålinger, der viser flertal for euroen. Vælgerne sætter sig først ind i emnet de sidste par uger før valget. Afstemningen i 2000 havde også gode meningsmålinger for ja-siden, men endte alligevel med et nej, påpeger
han.
V og S ikke bekymrede
Trods undersøgelsens konklusioner, er landets to største partier stadig fortrøstningsfulde i forhold til at få afskaffet forbeholdene.
"Vi er først nu ved at komme i gang med en diskussion om, hvordan forbeholdene skader. Og jeg har en tiltro til, at når borgerne begynder at være med i den diskussion, så vil de anerkende de budskaber, vi kommer med," siger Venstres EU-ordfører Michael Aastrup Jensen, der bakkes op af sin socialdemokratiske kollega.
"Med den rigtige åbenhed fra politikernes side og med den rigtige diskussion vil der være et flertal for at afskaffe forbeholdene," udtaler EU-ordfører Kim Mortensen.
SF's EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard tror på en afskaffelse af rets- og forsvarsforbeholdene. Og så peger hun på, at en afstemning vil gøre godt i selv.
"For det første vil vi have fået en nødvendig og tiltrængt diskussion af forbeholdene. For det andet så vil en afstemning gøre, at der er lang tid til, at vi igen skal stemme," siger Anne Grethe Holmsgaard til ugebrevet A4.
[email protected]
"Alt i vores undersøgelse tyder på, at det vil være spild af kræfter at sende EU-forbeholdene til afstemning. Det er næsten sikkert, at det vil ende med et nej. Det skyldes to ting. Enten skal vælgerne kunne se, at der er store og meget klare fordele ved at droppe forbeholdene. Eller også skal konsekvenserne af et nej være meget synlige og negative. Og ingen af delene gør sig gældende for de danske forbehold," siger Derek Beach til ugebrevet A4.
Retsforbeholdet kan måske afskaffes
Særligt den såkaldte "Big Bang-løsning", hvor samtlige danske forbehold kommer samlet til afstemning, vil ifølge undersøgelsens resultater lide en krank skæbne. Kommer forbeholdene til afstemning enkeltvist vil retsforbeholdet måske blive afskaffet, forsvarsforbeholdet næppe, mens forbeholdet over for dansk deltagelse i ØMU'ens tredje fase vil bestå, spår Derek Beach.
"Vælgerne kan ikke se nogen synderlige fordele ved at indføre euroen. Og de fordele, som de kan se, er langt fra store nok til at trumfe det ønske om status quo, der hersker i befolkningen. Samtidig virker omkostningerne ved at stemme nej ikke synderligt store. Så fortsætter vi jo bare som nu. Og det går jo meget godt," forklarer lektoren.
Derek Beach mener ikke man skal lade sig narre af øjeblikkelige meningsmålinger, der viser flertal for euroen. Vælgerne sætter sig først ind i emnet de sidste par uger før valget. Afstemningen i 2000 havde også gode meningsmålinger for ja-siden, men endte alligevel med et nej, påpeger
han.
V og S ikke bekymrede
Trods undersøgelsens konklusioner, er landets to største partier stadig fortrøstningsfulde i forhold til at få afskaffet forbeholdene.
"Vi er først nu ved at komme i gang med en diskussion om, hvordan forbeholdene skader. Og jeg har en tiltro til, at når borgerne begynder at være med i den diskussion, så vil de anerkende de budskaber, vi kommer med," siger Venstres EU-ordfører Michael Aastrup Jensen, der bakkes op af sin socialdemokratiske kollega.
"Med den rigtige åbenhed fra politikernes side og med den rigtige diskussion vil der være et flertal for at afskaffe forbeholdene," udtaler EU-ordfører Kim Mortensen.
SF's EU-ordfører Anne Grethe Holmsgaard tror på en afskaffelse af rets- og forsvarsforbeholdene. Og så peger hun på, at en afstemning vil gøre godt i selv.
"For det første vil vi have fået en nødvendig og tiltrængt diskussion af forbeholdene. For det andet så vil en afstemning gøre, at der er lang tid til, at vi igen skal stemme," siger Anne Grethe Holmsgaard til ugebrevet A4.
[email protected]
