I perioder hvor det er let at få arbejde, bør man ikke have samme adgang til dagpenge, som i perioder med høj arbejdsløshed. Det mener en række danske økonomer og arbejdsmarkedsforskere, skriver jp.dk. Både længden på dagpengeperioden, mulighederne for at få supplerende dagpenge samt de generelle betingelser for at få støtte skal kunne ændres efter, hvordan konjunkturer og arbejdsløshedstal udvikler sig, som det eksempelvis kendes fra Canada og USA.
"Vi mener som udgangspunkt, at der er brug for en kortere dagpengeperiode, og hvis man kan lave et system, hvor dagpengeperioden bliver reguleret efter konjunkturerne, er det meget interessant," siger Jørgen Søndergaard, formand for Arbejdsmarkedskommissionen, til jp.dk.
Arbejdsmarkedskommissionen modtager inden længe en rapport, der skal skitsere et muligt nyt dagpengesystem. En rapport, som tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen, og professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet er ved at færdiggøre.
"Der er stærke argumenter for at følge konjunkturerne, så man ved høj ledighed styrker forsikringsdelen, mens man i højkonjunktur begrænser rettigheder og øger incitamentet til at gå i arbejde," siger Torben M. Andersen.
Synspunktet deles også af professor Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
"I gode konjunkturer bliver mange ordninger misbrugt af både arbejdsgivere og arbejdstagere - se blot på de supplerende dagpenge. Derfor er der brug for nogle andre håndtag, hvor f.eks. ledighedsprocenten afgør antallet af dage med dagpenge. På den måde kan man skrue frem og tilbage," siger Niels Westergaard-Nielsen til jp.dk.
[email protected]
"Vi mener som udgangspunkt, at der er brug for en kortere dagpengeperiode, og hvis man kan lave et system, hvor dagpengeperioden bliver reguleret efter konjunkturerne, er det meget interessant," siger Jørgen Søndergaard, formand for Arbejdsmarkedskommissionen, til jp.dk.
Arbejdsmarkedskommissionen modtager inden længe en rapport, der skal skitsere et muligt nyt dagpengesystem. En rapport, som tidligere overvismand, professor Torben M. Andersen, og professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet er ved at færdiggøre.
"Der er stærke argumenter for at følge konjunkturerne, så man ved høj ledighed styrker forsikringsdelen, mens man i højkonjunktur begrænser rettigheder og øger incitamentet til at gå i arbejde," siger Torben M. Andersen.
Synspunktet deles også af professor Niels Westergård-Nielsen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
"I gode konjunkturer bliver mange ordninger misbrugt af både arbejdsgivere og arbejdstagere - se blot på de supplerende dagpenge. Derfor er der brug for nogle andre håndtag, hvor f.eks. ledighedsprocenten afgør antallet af dage med dagpenge. På den måde kan man skrue frem og tilbage," siger Niels Westergaard-Nielsen til jp.dk.
[email protected]
