EU på retræte: England må beholde miles og pints

Slettet Bruger,

11/09/2007

I 2001 fik Steve Thorburn, en grønthandler i Sunderland, konfiskeret sine vægt og måtte acceptere en dom for at sælge et pund bananer. Britiske handlende var nemlig blevet pålagt at sælge i kilo.

Siden har en gruppe kaldet "metric martyrs" kæmpet mod EUs fortsatte bestræbelser på at fjerne egne vægt- og måleenheder fra det britiske samfund. Ifølge planen skulle Storbritanien snart en offentliggøre en tre-års plan for udryddelsen af miles, pints og pund. Men nu har EU besindet sig. I et interview med BBC erkender EU-kommisæren for industri Günter Verheugen, at EU er blevet upopulær på ligegyldige sager.

"Jeg har forhørt mig vidt omkring, og resultatet var, at industrien fortalte os, at der ikke var et problem med det eksisterende system. Jeg vil afslutte en bitter, bitter krig, der har varet i årtier og som efter min mening er komplet formålsløs. Vi afslutter denne krig," sagde Verheugen.

Britiske vejskilte slipper dermed for at blive ændret fra miles til kilometer og på pubberne vil en pint stadig være en pint.

[email protected]

Kilde: