EU-politikere udvandrede i protest mod Vaclav Klaus-tale

Tjekkiets EU-kritiske præsident, liberalisten Vaclav Klaus, har igen skabt røre i Bruxelles, efter at han torsdag i en tale til EU-Parlamentet till...

Slettet Bruger,

20/02/2009

Tjekkiets EU-kritiske præsident, liberalisten Vaclav Klaus, har igen skabt røre i Bruxelles, efter at han torsdag i en tale til EU-Parlamentet tillod sig bl.a. at stille spørgsmålstegn ved, om EU nødvendigvis bør udvikle sig til et stadig snævrere samarbejde. I protest mod talen udvandrede 20-30 parlamentarikere fra salen.

"At hævde, at status quo, EU's nuværende institutionelle opbygning, for evigt bør være hævet over kritik er en fejlagtig opfattelse, som - desværre - er blevet spredt med stor hast, selvom det står i direkte modsætning til ikke alene rationel tænkning, men også til hele den europæiske civilisations 2.000 år gamle historie," sagde Vaclav Klaus og fortsatte:

"Den samme fejlagtige opfattelse rammer den antagelse, som er lige så hævet over kritik, at der kun er én mulig og rigtig fremtid for den europæiske integration, og det er den 'stadig tættere union'."

Vaclav Klaus kritiserede i sin tale også manglen på demokrati og opposition i EU-systemet, EU's planøkonomiske politik og EU's handelspolitik med opbygning af toldbarrierer over for ikke-EU-lande.

Klik her for at læse hele Vaclav Klaus' tale på EU-Parlamentets hjemmeside

[email protected]

Kilde: