Dyrenes beskyttelse om minkbefrielse: Rendyrket dyrplageri

Slettet Bruger,

23/10/2007

Hvis det, som antaget af politiet, er dyreværnsaktivister, der natten mellem søndag og mandag lukkede 5000 mink ud i naturen, så har de opnået det stik modsatte af deres mål. Dyrenes Beskyttelse er ikke i tvivl om, aktionen er rendyrket dyrplageri. Det skriver P4 Midt & Vest.

"Det er en umulighed at lukke dyr ud i naturen, der har levet hele deres liv i fangenskab. De har ingen chance for at klare sig selv og kan ikke overleve. Det er dyremishandling i stor stil, siger Ole Gravgaard Jensen, kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Struer.

Og det er ikke bare minkene, der ikke kan klare sig. En række fuglearter er "meget sårbare" over for minkene, som hvis de ikke bliver fanget i en fart, kan nå at formere sig og skabe "voldsom ravage" i den danske natur. Det forklarer
forstfuldmægtig Dorte Flindt-Egebak fra Skov- og Naturstyrelsen til Ritzau.

Politiet er dog fortsat i tvivl om, hvem der er ansvarlig for at lukke minkene ud. Ved tidligere, lignende aktioner har bogstaver "DBF" normalt været malet på væggene for at signalere, at her har Dyrenes Befrielsesfront været. Men ingen har endnu taget ansvaret for denne aktion.

Jagten på de sidste 200 mink fortsætter i dag.

[email protected]


Kilde: