Dyremose: Nej til bankpakke, ja til vækstpakke

Regeringen skal lancere en økonomisk vækstpakke lige efter nytår

Slettet Bruger,

17/12/2008

Regeringen skal lancere en økonomisk vækstpakke lige efter nytår. Sådan lyder opfordringen til politikerne fra formand for Danmarks Eksportråd Henning Dyremose, som er tidligere konservativ finansminister.

Det skriver dagbladet Børsen onsdag.

"Det, Danmark har brug for, er ikke endnu en bankpakke, men en samfundspakke - et bredere politisk økonomisk indgreb, som kan modvirke den lavkonjunktur, som Danmark allerede er inde i, og som kan sikre grundlaget for finansiering af projekter i helt normale gode og sunde danske erhvervsvirksomheder," siger Henning Dyremose til dagbladet Børsen.

Eksportrådets formand erklærer sig dermed uenig med både Nationalbanken, Finansministeriet, de økonomiske vismænd og også DI, hvor han selv tidligere var formand.

De har nemlig alle indtil nu sagt, at et indgreb først kan komme på tale i løbet af 2009, hvis økonomien forværres yderligere. Allerede nu forventer landets førende økonomer negativ vækst i dansk økonomi næste år.

Årsagen til Henning Dyremoses melding findes i Eksportrådets helt nye prognose for eksporten i 2009, som spår en direkte negativ realvækst i den danske eksport på minus 1,2 pct. i 2009.

[email protected]

Kilde: