Domstol: Adoption er menneskeret for homoseksuelle

Med et snævert flertal, ti stemmer mod syv, har dommerne ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg givet en fransk, lesbisk kvinde medhold i, at state...

Slettet Bruger,

28/01/2008

Med et snævert flertal, ti stemmer mod syv, har dommerne ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg givet en fransk, lesbisk kvinde medhold i, at staten ikke må afvise hende som adoptant på baggrund af hendes seksuelle orientering. Det skriver Kristeligt Dagblad. Kvinden havde ifølge adoptionsmyndighederne alle kvaliteter og forudsætninger for at blive en god forælder, men blev altså alligevel afvist.

"Det ligger implicit i afslaget, at begrundelsen er ansøgerens homoseksualitet. Fransk lovgivning tillader udtrykkeligt enlige at adoptere. Så kan staten ikke indføre diskriminerende undtagelser, når den administrerer denne ret," skriver domstolen i kommentarerne til dommen.

Dermed ændrer Menneskeretsdomstolen kurs. I 2002 afgjorde man i en lignende sag, at diskrimination var berettiget, fordi det var med til at sikre barnets tarv.

"Afgørelsen er et klart signal til de europæiske lande om, at homoseksualitet ikke skader børn, og at det ikke er mod barnets tarv at have homoseksuelle forældre, " siger advokat Caroline Mécary, der har ført sagen for den franske kvinde.

[email protected]

Kilde: