"Det er med stort vemod, at jeg efter grundig overvejelse må konstatere, at ledelses-og debatforholdene i Det konservative Folkeparti har udviklet sig til et punkt, hvor jeg ikke længere har den nødvendige respekt for og tillid til ledelsen.
Når jeg ikke kan komme uden om dén konklusion, kan jeg heller ikke komme udenom, at tage konsekvensen, da jeg også nu lægger vægt på at sætte handling bag holdning. Der er således for mig kun ét at gøre: Jeg må udtræde af den konservative folketingsgruppe.
Det har været en pinefuld beslutning at tage. Særligt fordi mine tanker har kredset om de lokale tillidsfolk, KU'ere og partimedlemmer, der har kæmpet med og for mig bl.a. i valgkampen. De tusinder, der også ved det seneste valg viste mig den store tillid at stemme på mig og derved gav mig førstepladsen blandt de konservative i Nordsjælland på trods af, at jeg dér var helt ny kandidat, har selvfølgelig også fyldt utrolig meget. Afgørende for min beslutning har været at vurdere, hvordan jeg bedst kan kæmpe videre for netop de holdninger, jeg er blevet valgt på.
Igennem mine 20 år som medlem af Folketinget kender jeg det politiske livs vilkår som få. Som aktivt medlem i 33 år har jeg et indgående kendskab til Det konservative Folkepartis sjæl og historie, dets op- og nedture. I samtlige år - fra ung KU'er over min tid som partileder til de seneste 6 år som politisk ordfører - har mit engagement været båret af en konstruktiv og loyal indsats. Dette har jeg gjort, uanset at jeg ikke altid har været enig i linjen -eller følt mig personligt pænt behandlet - mildt sagt.
Drivkraften for mig er imidlertid lysten til at skabe resultater, bygget på visioner, som er formet af et sammenhængende værdigrundlag. Og her har jeg en hel del resultater, som jeg med tilfredshed kan se tilbage på.
Det livssyn og de værdier, jeg i alle årene forud har søgt at kæmpe aktivt for igennem Det konservative Folkeparti, har jeg fortsat udelt. Nu må jeg blot søge dem fremmet på en anden platform. De holdninger, jeg gik til valg på, har jeg selvfølgelig fortsat, ligesom jeg naturligvis også fortsat støtter en VK-regering.
Det er ikke min hensigt at udløse en offentlig uro om de interne forhold i Det konservative Folkeparti. Jeg er imidlertid på ny blevet bragt i en situation, hvor jeg er tvunget til at tage aktivt stilling til de vilkår, ledelses-og debatkulturen har ført til.
Berøringsangsten for en konstruktiv politisk debat slog for mit eget vedkommende ud offentligt med reaktionen på mine kronikker fra dagene omkring landsrådet, hvor jeg lagde op til en debat om dels ligestilling med et forslag om en ligestillingskommission og dels om EU med en personlig tilkendegivelse, der var positiv overfor at lade vælgerne stemme om reformtraktaten. Magt- og ledelseskulturen blev senest demonstreret i forbindelse med konstitueringen efter valget.
Arbejdsvilkårene for mig personligt har nu ganske simpelt udviklet sig in absurdium."
Når jeg ikke kan komme uden om dén konklusion, kan jeg heller ikke komme udenom, at tage konsekvensen, da jeg også nu lægger vægt på at sætte handling bag holdning. Der er således for mig kun ét at gøre: Jeg må udtræde af den konservative folketingsgruppe.
Det har været en pinefuld beslutning at tage. Særligt fordi mine tanker har kredset om de lokale tillidsfolk, KU'ere og partimedlemmer, der har kæmpet med og for mig bl.a. i valgkampen. De tusinder, der også ved det seneste valg viste mig den store tillid at stemme på mig og derved gav mig førstepladsen blandt de konservative i Nordsjælland på trods af, at jeg dér var helt ny kandidat, har selvfølgelig også fyldt utrolig meget. Afgørende for min beslutning har været at vurdere, hvordan jeg bedst kan kæmpe videre for netop de holdninger, jeg er blevet valgt på.
Igennem mine 20 år som medlem af Folketinget kender jeg det politiske livs vilkår som få. Som aktivt medlem i 33 år har jeg et indgående kendskab til Det konservative Folkepartis sjæl og historie, dets op- og nedture. I samtlige år - fra ung KU'er over min tid som partileder til de seneste 6 år som politisk ordfører - har mit engagement været båret af en konstruktiv og loyal indsats. Dette har jeg gjort, uanset at jeg ikke altid har været enig i linjen -eller følt mig personligt pænt behandlet - mildt sagt.
Drivkraften for mig er imidlertid lysten til at skabe resultater, bygget på visioner, som er formet af et sammenhængende værdigrundlag. Og her har jeg en hel del resultater, som jeg med tilfredshed kan se tilbage på.
Det livssyn og de værdier, jeg i alle årene forud har søgt at kæmpe aktivt for igennem Det konservative Folkeparti, har jeg fortsat udelt. Nu må jeg blot søge dem fremmet på en anden platform. De holdninger, jeg gik til valg på, har jeg selvfølgelig fortsat, ligesom jeg naturligvis også fortsat støtter en VK-regering.
Det er ikke min hensigt at udløse en offentlig uro om de interne forhold i Det konservative Folkeparti. Jeg er imidlertid på ny blevet bragt i en situation, hvor jeg er tvunget til at tage aktivt stilling til de vilkår, ledelses-og debatkulturen har ført til.
Berøringsangsten for en konstruktiv politisk debat slog for mit eget vedkommende ud offentligt med reaktionen på mine kronikker fra dagene omkring landsrådet, hvor jeg lagde op til en debat om dels ligestilling med et forslag om en ligestillingskommission og dels om EU med en personlig tilkendegivelse, der var positiv overfor at lade vælgerne stemme om reformtraktaten. Magt- og ledelseskulturen blev senest demonstreret i forbindelse med konstitueringen efter valget.
Arbejdsvilkårene for mig personligt har nu ganske simpelt udviklet sig in absurdium."
