Dobbeltmoralsk Troels Lund: Taler dunder til landbruget, mens han selv "synder"

Miljøminister Troels Lund Poulsen levede ikke i sit eget landbrug op til målsætningerne om at have en dyrkningsfri randzone på 10 meter omkring søe...

Slettet Bruger,

08/05/2008

Miljøminister Troels Lund Poulsen levede ikke i sit eget landbrug op til målsætningerne om at have en dyrkningsfri randzone på 10 meter omkring søer og vandløb, da han i februar kritiserede det øvrige landbrug for ikke at have gjort nok ved sagen. Det skriver Altinget.dk.

Dengang i februar sagde han om landbrugets indsats: "Det er selvfølgelig meget skuffende. De nye resultater giver bestemt stof til eftertanke i forhold til effekten af frivillige aftaler på landbrugsområdet." Og han fortsatte: "Jeg vil blot sige, at jeg tager det meget alvorligt og meget seriøst og jeg har også et møde med Dansk Landbrug senere i dag, hvor det her tema kommer til at indgå i drøftelserne, fordi vi vil stå vagt om den målsætning."

Men Troels Lund Poulsen tog altså ikke sagen mere seriøst, end at han omkring en sø på sine egne 20 hektar jord ved Tølløse ikke havde etableret en dyrkningsfri randzone omkring en lille sø. Og det har han stadig ikke.

"Først angriber han landmændene, og dernæst viser det sig, at han ikke engang selv lever op til det, som han kritiserer dem for. Det viser jo med al tydelighed, at han er en minister, der taler med to tunger," lyder kritikken fra Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, ifølge Politiken.

Troels Lund Poulsen undskylder sig med, at han først blev miljøminister, efter at han havde tilsået sin mark sidste efterår.

Etableringen af de 10 meter brede dyrkningsfri randzoner er en del af en såkaldt "frivillig aftale" mellem landbruget og regeringen. Den enkelte landmand er ikke forpligtet af nogen lov til at gøre det, men landbrugets top har sagt ja til, at man vil nå en målsætning om, at 50.000 hektar skal være udlagt til randzoner i 2015.

[email protected]

Kilde: