Disney dropper smøgerne

Slettet Bruger,

26/07/2007

Tobaksrøg hører ikke hjemme i trygge familiefilm. Det mener Disney, som nu har besluttet at fjerne alle rygere fra fremtidige produktioner. Ifølge BBC har mediegigantens chef Robert A. Iger givet løftet til formanden for Repræsenternes Hus' underkomite for telekommunikation, Edward Markey.

"Jeg er glad for at Disney indfører en politik, der er god for nationens langsigtede, offentlige sundhed," udtaler Markey om beslutningen fra Disney. "Nu er det på tide, at andre medieselskaber dropper vanen og følger i Disneys fodspor".

Også hos den amerikanske anti-tobaksorganisation vækker meldingen begejstring.

"Undersøgelser viser tydeligt, at rygere i medierne bidrager til at rekruttere mange teenagere," udtaler lederen af organisationen, Ellen Vargya.

Film, der allerede er lavet og udgivet på DVD, bliver i fremtiden forsynet med særlige anti-ryge mærkater. Det gælder blandt "101 Dalmatinere", men dens storrygende skurkinde Cruella de Ville

Det fremgår også, at selskaberne Miramax og Touchstone, der hører under Disney, i fremtiden må bestræbe sig på at undgå rygning i deres film til voksenpublikummet

[email protected]

Kilde: