Af Ole Birk Olesen
12.44: Domsmandsretten går nu til votering. Dommen vil blive afsagt i morgen klokken 13.00. 180Grader.dk vil igen være til stede med direkte reportage fra Københavns byret i morgen. I dag kommer der ikke til at ske mere.11.42: Woollheads forsvarer: Hvorfor har jeg ikke berørt anskudsmærket i min forklaring? Fordi det intet har at gøre med, om der er handlet i nødværge eller ej.
12.39: Anklagerens replik: Jeg fastholder, at butikken er offentligt område. At butikken er aflåst gør ingen forskel. Forsvareren for Woollhead overser i dommen om politimanden fra Køge, at han som politimand har pligt til at handle. Lad mig slå fast, at der ikke er nitrit på røvernes tøj (de er altså skudt på større afstand end en meter, 180Grader.dk). Den fantasi som forsvareren opstiller om hændelsesforløbet er fri fantasi, end ikke af Woollheads forklaring fremgår det, at det er foregået sådan. At Ivan skulle være blevet skudt i ryggen i baglokalet, mens han slår passer ikke med noget som helst. Woollheads forsvarer forholdt sig slet ikke til det skud, som endte i væggen ved siden af døren.
12.28: Proceduren er afsluttet. Der er fem minutters pause.
12.26: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: På grund af særlige personlige forhold herunder Woollheads ansvar for sin søn, bør han ikke idømmes yderlige afsoning end varetægtsfængslingen for ulovlig våbenbesiddelse.
12.23: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: Oplæser af domme for ulovlig våbenbesiddelse med betinget straf og mildere straf end otte måneder, som anklageren kræver til Woollhead.
12.17: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: Taler nu om tiltalen for ulovlig våbenbesiddelse. Går i rette med anklagerens påstand om, at butikken er offentligt område. Det er den ikke. Det er en aflåst butik, og der er således ikke et offentligt tilgængeligt område. Det er kun tilgængeligt efter indbydelse og dermed ikke mere tilgængeligt end Michael Woollheads hjem. Vi ligger udmålingsmæssigt under fire måneder for ulovlig våbenbesiddelse, men er enig i, at antallet af våben og ammunition er skærpende omstændighed.
12.10: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: En sag fra Køge i 2003. En polititjenestemand indfandt sig som kunde på en tankstation og blev vidne til et røveriforsøg. Han blev tiltalt for legemsangreb ved at have skudt mod en røver, som efterfølgende døde og flere andre forhold. Domsmandsretten bemærker: At skuddene affyres med mellemrum på f.eks. 10 og 12 sekunder, ialt affyres fire skud i løbet af 25 sekunder. Altså en helt anderledes situation end Woollheads meget hurtige skud. Man lagde vægt på, at tiltalte ikke kunne se, om røverne var bevæbnede. Han kunne berettiget frygte, at de var bevæbnede. Politimandens handling førte til frifindelse i samtlige fire forhold.
12.01: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: Jeg vil gerne bede domsmandsrettens medlemmer om at tage stilling til, om det ikke ville have været forsvarligt at gribe en savtakket brødkniv på deres arbejdsplads og jage den i kroppen på en flok røvere, som kom ind på deres arbejde på samme voldsomme måde, som de kom ind i Woollheads butik. Svaret er ja. Måtte man mene, at de sidste skud var unødvendige, så skal der ske straffritagelse, da Woollhead ikke havde tid til nøje at overveje situationen. Alt i butikken foregår på meget kort afstand, så der kan kun have været kort tid til at overveje situationen, selvom røverne måtte have været på vej væk. Det er ikke som ved en forfølgelse på åben gade. En tidligere afgørelse fra 1969 viser, at det kan være straffrit at handle efter, at det uretmæssige angreb er ophørt. Her blev en mand vurderet straffri, selvom han fortsatte med knytnæveslag, efter at hans bror var ophørt med at angribe ham.
11.50: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: Anklageren har en teori om, at patronhylsteret fra skraldespanden kan være fra forretningslokalet, men det er ren teori. Beviserne peger på, at alle skud blev affyret i baglokalet og ikke, som røverne siger, i forretningslokalet. Enig i at forklaring fra vidner på Kompagnistræde har betydning i forhold til antallet af affyrede skud. Anklageren har nedlagt påstand om, at mindst fem direkte skud er blevet affyret direkte mod røverne, men det er der ikke ført bevis for. Så alene af den grund må der ske frifindelse. Måtte retten alligevel mene, at der alligevel skal idømmes straf, så vil jeg bede retten om at tage stilling til nødværge. Horwitz skriver, at nødværge er lovlig privat ordenshåndhævelse. Det objekt, som forsvares, kan være liv og legeme eller ejendom. Der er ingen tvivl om, at første forudsætning for nødværge er opfyldt, for der var tale om retsstridigt angreb mod Woollhead. Anklager bestrider ikke, at angrebet var påbegyndt, før Woollhead skød. Spørgsmålet er, om angrebet var afsluttet på det tidspunkt, hvor Woollhead handlede med den fornødne magt. Og om den magt, som blev anvendt, var rimelig. Risikoen for, at angrebet fortsætter, kan danne grundlag for lovligt nødværge. Afværgehandlingen må ikke åbenbart gå ud over, hvad der anses som ansvarligt. Men der er ingen absolut grænse. Det er f.eks. tilladt at dræbe en anden, som ønsker at begå drab. Og vi husker Woollheads forklaring om, at han står ind over bordet, da han får presset en pistol i nakken, og at han tror, han skal dø. Han ser for sig, at hans hoved bliver blæst af. Og det er tilladt at handle i nødværge for at dræbe, hvis man selv frygter at blive dræbt. Horwitz skriver, at tvivl om forsvarligheden skal komme den nødværgende til gode. Horwitz skriver også, at hvis man bliver stillet overfor valget mellem pengene eller livet, så må man forsvare sig. Retten til nødværge indebærer også retten til at vælge. Havde røverne sagt, "pengene eller livet", kunne Woollhead også fuldt lovligt have trukket våben.
11.31: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: Domsmandsretten skal have med til votering, at det var en særdeles skræmmende oplevelse. Woollhead havde en damepistol, da han ikke havde tillid til, at politiet kunne klare den slags situationer for ham. Han var godt og grundig træt af røverier. Wollhead affyrede mindst to skud over skulderen. Kan de to skud ikke være de to skud, som har ramt Ivan i skulderen? Mener der var tvivl, om der var nitrit på Ivans tøj, hvilket indikerer skudafstand på under en meter. Men afstanden kan meget vel have været over en meter. Anklagerens teori er, at det første skud over skulderen ramte Steve, og det er ikke helt usandsynligt, men vi har et muligt tredje skud over ryggen. Vi må betragte det som meget sandsynligt, at Woollheads første to, muligvis tre skud, er affyret, mens Steve og Ivan var meget tæt på.
11.23: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: Der var ikke tale om legetøjsvåben, som røverne havde med, men attrappistoler, der skal ligne rigtige pistoler med det formål at skræmme. De vejer lige så meget som rigtige pistoler og kan således også bruges som slagvåben. Røverne kom råbende ind af døren med det formål at virke skræmmende. Ivan og Marcos forklaringer er ikke i overensstemmelse med hinanden og kedetegnet ved, at de forsøger at nedtone voldsomheden. Vi kan i et og alt se bort fra deres forklaringer, men alligevel fandt anklageren det nødvendigt at påstå, at Woollheads niece og ven havde samme validitet som røvernes. Det var beskæmmende. Woollhead blev presset ud mod baglokalet af to mænd med pistoler, en af dem pegede mod niecens hoved, og hun var skræmt. Vi har et meget klart billede af, hvor skræmmende dette røveri var for niecen Sara. Hun har oplevet røveri tidligere, men dette var i særklasse.
11.14: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen: Professor Gorm Toftegaard Nielsen har skrevet om nødværge. Poulsen læser op: Det er urimeligt at hævde, at den angrebne person skal forholde sig passivt til angrebet i håb om, at politiet senere vil fange gerningsmanden. Man kan måske håbe, at truslen om, at den angrebne vil sætte sig til nødværge, vil få den potentielle forbryder til at tænke sig om. Poulsen læser ikke længere op af Toftegaard.
11.11: Michael Woollheads forsvarer, Jakob Lund Poulsen, procederer: Påstår frifindelse, da der er tale om en klar nødværgehandling, subsidiert strafbortfald eller strafnedsættelse. Denne sag drejer sig om grænserne for lovligt nødværge. Det har optaget medierne siden den 16. januar. Henviser til dørmanden ved diskotek Rust, som skød og dræbte, men som anklagemyndigheden ikke bragte for domstolen. Man kan undre sig over, at denne sag mod Woollhead så bliver behandlet, som den gør.
11.06: Marco Brankovic' forsvarer, Søren Bech, procederer: Han klient tilstår røveriforsøg. Marco har ikke haft mulighed for at tildele Woollhead slag, da han ikke var i nærheden af ham. Vi kan ikke lægge vægt på Jørgens (Woollheads ven) forklaring om, at han får en pistol stukket i nakken, for han har ikke set det, han har kun opfattet det som noget koldt. Jørgen har haft den opfattelse, at han kunne hjælpe sin ven ved at bidrage til opfattelsen af et meget voldsomt røveri. Der skal lægges vægt på, at Marco troede, at røveriet ville foregå stille og roligt, da den slags butikker har forsikring. Han har også forklaret, at han ikke vidste, at Woollhead havde været udsat for røveri flere gange tidligere. Mener ligesom Ulla Paabøl, at de to sager, som anklageren sammenligner med, var mere voldsomme, og derfor skal straffen også være mildere end de to år. Vi skal helt ned til ét år og i hvert fald højst halvandet år.
10.58: Ivan Milanovic' forsvarer, Ulla Paabøl: Mener ikke, at anklagerens domme kan bruges umiddelbart i denne sammenhæng. Der var slagvåben og kniv med, men i denne sag kun en legetøjspistol, som ikke kan bruges til noget. Derfor lavere straf end to år. Mener også, at retten skal betænke, at Ivan var lige ved at dø som følge af skud, der var tæt på at være dræbende. Det kan man godt have i tankerne, når retten skal udmåle straffen. Ikke over halvandet års fængsel.
10.55: Ivan Milanovic' forsvarer, Ulla Paabøl, procederer: Det er en tilståelsessag. Min klient har sågar selv taget kontakt til politiet efter det mislykkede røveri. Min klient kan ikke erkende, at han har slået Woollhead. Enig med anklager i, at alene tekniske forklaringer kan bruges. Med hensyn til volden beder jeg retten betænke, at urmageren kun havde skade, som var forårsaget af meget ringe voldsudøvelse. Rift på to centimeter og rødme omkring. Om det er fremkommet ved slag eller ved tumult, det er op til retten at vurdere. Min klient erkender forsøg på røveri, men han har forklaret, at han havde til hensigt, at røveriet skullle foregå i god ro og orden. Det var ikke deres hensigt at lave et voldsomt røveri. Anklageren anfører, at det er et groft røveri, jeg kan ikke se, hvad det bygger på. Jeg har svært ved at se, hvad der er så voldsomt groft ved røveriet. Svært at komme udenom, at der var en aftale om røveri, men det er gisninger, at der var tale om et planlagt røveri. Det er rigtigt, at han har været over broen flere gange, men anklageren har ikke dokumenteret, at overfarterne var udtryk for planlægning eller udspionering af forretningen.
10.37: Der er fem minutters pause.
10.35: Anklager: Bare våbenlovsovertrædelserne skal udløse en straf til Woollhead på ikke under otte måneder. Samlet set mener jeg, at denne sag skal udløse samme straf, som røverne skal have, nemlig fængsel i to år.
10.31: Anklager: Har forståelse for strafnedsættelse med baggrund i bestemmelse, som sigter på oprørt sindstilstand som følge af en situation, som gerningsmanden uretmæssigt er blevet placeret i.
10.30: Anklager: Det her er ikke det vilde vesten. Politifolk har som de eneste ret til at bære våben. Woollhead er to personer. I retten er han en stille, lidt forvirret person. I andre sammenhænge er han iskold og våbengal. I den sidste fase, hvor han skyder røver i ryggen, handler han ikke længere i nødværge. Jeg vil ikke negligere de oplevelser, Woollhead havde forinden. Men han var åndsnærværende nok til at fjerne beviser efterfølgende. Politiet har oplyst, at Woollhead ikke ville svare på spørgsmål, mens andre ofre normalt gerne vil tale.
10.25: Anklageren: Urmagerens forklaring om den første skudafgivelse, at han stod foroverbøjet og skød hen over sin skulder bagud mod formentlig Steve, støttes af de trekniske beviser - skudhul i Woollheads trøje. Steve bliver ramt, vi kan følge hans blodspor. Der er fundet et patronhylster i skraldespanden, som var lukket. Vi må derfor gå ud fra, at enten Woollhead, hans niece eller hans ven har forsøgt at skjule beviser. Der er fundet fire projektiler, vi kan ikke redegøre for det sidste projektil. Woollheads tidlige forklaring om, at alle skud skulle være afgivet bagud hen over hans egen skulder kan udelukkes. Vi kan derimod ikke udelukke røvernes forklaring om, at Woollhead står i indgangen til baglokalet og skyder direkte mod røverne, der er på vej ud af døren. Der er et skud i væggen ved siden af døren, det understøtter røvernes forklaring. Udkastet af patronhylstre fra pistolen understøtter røvernes forklaring. Woollheads forklaring om, at han skyder mod røverne på meget tæt afstand kan afvises p.b.a. af våbenteknikers forklaring om manglende nitritafsæt på røvernes tøj ved projektilhul. Det ligger fast, at Ivan er skudt i ryggen. Kuglen som rammer Marco går ind og ud. Men da hullet på hans forside sidder højere end det på bagsiden, så peger det på et opadgående skud mod ryggen. Det er bevist, at røverne er skudt i ryggen. De uvildige vidner på gaden forklarer, at de første røvere kommer ud højst to sekunder, efter at skuddene faldt. Det passer fortrinligt med røvernes forklaring om, at de blev skudt ved døren, men det passer dårligt med Woollheads forklaring om, at de blev skudt i baglokalet.
Jeg er enig i, at Michael Woollhead er udsat for et påbegyndt angreb i starten. Jeg er ikke enig i, at Woollhead er udsat for et angreb, da røverne er på vej ud af døren. Der var ingen grund til at skyde. Der er ikke i Danmark eksempler på folk, der skydes, når de udsættes for røveri. Michael Woollhead har ikke sikret sig ordentligt mod røveri. Han kunne have haft videoovervågning i butikken. Han kunne have haft en vagthund. Han kunne have haft bedre belysning ved indgangen. Han har ingen af disse ting, men han har et våbenlager til at starte en mindre krig.
10.08: Anklageren: Jeg påstår fængsel i to år til røverne. Eneste grund til, at de ikke gennemførte røveriet var, at de blev skudt. Var de ikke blevet skud, ville de have gennemført røveriet. Anklager læser op af tidligere lignende sager, som kan begrunde to år ved præcedens.
10.06: Anklageren: Der er enighed om, at røverne vælter ind og råber "down, down". Der er også enighed om, at de to første har pistoler. Røverne bestrider, at de har slået eller set andre slå. Vi må støtte os til den medicinske rapport, som fortæller om slag i hovedet og på ryggen på Woollhead.
10.03: Anklageren procederer: Vi kan ikke betragte de to vidner, som er venner med Woollhead, som sandhedsvidner. Røvernes forklaring om, at røveriet opstod som en spontan idé, er åbenlyst løgn. Et patronhylster på gerningsstedet er åbenlyst smidt ud. Jeg kan ikke afvise, at andre også er smidt ud. Vi må støtte os på de objektive kendsgerninger og personer uden for butikken, som har vidnet.
9.59: Marcos forsvarer har Ivan i vidneskranken. Hvor mange pistoler havde I med i forretningen? spørger han. To, svarer Ivan. Hvem havde dem? Steve og jeg.
9.58: Forresten: Dommeren ankom mellem 9.38 og 9.42.
9.56: På videoen bliver han spurgt, hvilken pistol Marco havde med, og Ivan svarer, "den var magen til" (magen til hans egen).
9.51: Vi ser video igen. Der er ny uenighed om, hvad Ivan sagde på et andet tidspunkt om, hvorvidt Marco havde pistol eller ej. Og der er altså tale om attrappistoler, ikke rigtige pistoler.
9.48: Flere vidner har fortalt, at alle tre røvere havde pistoler.
9.45: Ivan bliver af tolken på vidoen spurgt, hvor Marco havde sin pistol. Ivan svarer, at han ikke ved, hvor Marco havde sin. Det skrives nu ind i retsbogen, at Ivan har udtalt sig sådan.
9.42: Marcos forsvarer kræver, at tolken genoversætter, hvad Ivan siger på vidoen.
9.38: Der er opstået usikkerhed om, hvad røver Ivan Milanovic faktisk fortæller på den rekonstruktion, som vi så på retssagens dag et. Vi ser videoen igen, inden dommeren er ankommet. Spørgsmålet er, om Ivan på videoen indrømmer, at Marco har en pistol, eller om han ikke gør. På et tidspunkt siger han, at han ikke ved, hvor Marco har sin pistol, på et andet tidspunkt siger Ivan, at han ikke ved, om Marco overhovedet har en pistol. Marco har i sin vidneforklaring på dag et hævdet, at han slet ikke havde en pistol med under røveriforsøget.
9.30: Tredje dag i retssagen vil snart begynde. I dag er der procedure, d.v.s. at anklageren, forsvarerne for de to røvere og Michael Woollheads forsvarer på skift vil gennemgå sagens faktiske og juridiske forhold for dommer og nævninger. Det er en slags enetale, som den kendes fra amerikanske advokatserier, men den har ikke så stor betydning i en dansk retssal som i USA.
