Det er ikke sjovt at være kronisk syg dansker med nyresvigt i hovedstadsområdet. B.T. skriver i dag, at hjemtransporten fra hospitlet nemt kan tage op imod tre timer. Også selv om den syges hjem kun ligger 20 kilometer væk.
"Det er forkasteligt. Det er syge mennesker, og det bliver faktisk til en hel arbejdsdag for dem. En dialyse er lige så udmattende for kroppen som et maratonløb. Derfor er det enormt hårdt at vente og køre så længe," siger Lis Videbæk, der er formand for Nyreforeningen i København.
Det er Nyreforeningen selv, der har foretaget en undersøgelse af, hvor lang tid det har taget at få 510 patienter hjem fra behandling på Herlev Hospital. Kun omkring en ud af fem er hjemme inden for en time, det er kun lidt flere end dem, der har måtte bruge mere end to timer på at komme hjem.
Men i forhold til den aftale, som busselskabet VBT har indgået med Region Hovedstaden, så er det faktisk i orden at bruge op til to en halv time på at transportere de patienter, der bor mere end 35 minutters transporttid væk.
"Det er den dårligste aftale, der har været i de 10 år, jeg har beskæftiget mig med det her. Det virker som venstrehåndsarbejde fra Region Hovedstaden. To en halv time er virkelig dårligt," siger Lis Videbæk.
Selv om undersøgelsen kun er foretaget for Region Hovedstaden, melder Nyreforeningen at problemet er landsdækkende.
[email protected]