Det man siger, er man selv - én indvandrer på danske teaterskoler

Slettet Bruger,

17/10/2007

Kunstverdenen er sjældent sen til at beskylde andre for racisme, diskrimination og manglende integrationsvilje. Men det er nu ikke fordi, det går for godt med integrationen i dens eget miljø. På de tre teaterskoler i København, Århus og Odense er der i øjeblikket således kun én elev med indvandrerbaggrund. Det skriver Ritzau.

I 2006 blev der uddannet to skuespilere med indvandrerbaggrund. En i København og en i Århus. Heller ikke der bød teaterskolen i Odense ind, men det er nu bestemt ikke tilsigtet, siger rektor Jens August Wille.

"Vi har et meget positivt syn på indvandrere og så gerne en bred etnicitet blandt eleverne. Når det ikke er tilfældet, skyldes det, at vores uddannelse er en eliteuddannelse, hvor talent er det afgørende. Jeg tror tit, at sproget spiller en rolle," siger Wille.

Hans kollega i Århus, Eva Jørgensen, mener, at skolerne bør blive bedre til at profilere sig i indvandrerkredse.

[email protected]

Kilde: