Det lakker mod enden med Liechtenstein som skattely

Efter to års forhandlinger kan det snart være slut for rige amerikanere med at skjule deres formuer for det hjemlige skattevæsen i Liechtenstein

Slettet Bruger,

04/12/2008

Efter to års forhandlinger kan det snart være slut for rige amerikanere med at skjule deres formuer for det hjemlige skattevæsen i Liechtenstein.

En aftale mellem USA og Liechtenstein, hvor Liechtenstein indvilger i at udlevere oplysninger om det lille fyrstendømmes bankkunder, ventes nemlig at blive underskrevet i næste uge, skriver borsen.dk.

Aftalen træder i kraft i 2010 og vil åbne for oplysninger fra og med 2009. Dermed får skatteundvigerne en kort frist frem til nytår til at gennemføre deres sidste transaktioner før det amerikanske skattevæsen kan se dem over skulderen.

[email protected]

Kilde: