En nok så begejstret Bendtsen kan ikke skjule, at det konservative landsråd blev holdt i skyggen af to kedelige, konservative historier. I går blev den politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, meldt i fare for at blive fyret, men efter angiveligt pres fra Bendt Bendtsen måtte gruppeformand Helge Adam Møller mildne kritikken. I dag var det Gallup-målingen, der blev drøftet over kaffekopperne i Herning. Målingen sendte partiet 2,1 procent tilbage til en tilslutning langt fra sidste valgs resultat. Begge historier må vække bekymring hos den konservative ledelse og vækker unægtelig minder om en ikke så fjern, konservativ fortid.
Sidst konservative topfolk var i så åbent slagsmål var under den konservative lederkrise forud for Bendtsens formandskab. Netop stabilitet og ro har været vartegnet for den sindige fynbos ni-årige periode i spidsen af partiet, og forsvinder den ro, ryger et af de vigtigste argumenter for Bendtsen som formand også. I denne forbindelse er det værd at bemærke gårsdagens Megafon-måling, der viste at mere end hver tredje konservative vælger hellere ville se en af partiets prominente kvinder, Lene Espersen eller Connie Hedegaard, som konservativ leder.
Udadtil erklærede Bendtsen sig glad for opbakningen fra det komfortable flertal, som trods alt stadig er på hans side, da
Børsen fredag offentliggjorde en lignende måling. Indvendigt må han, lige som
alle andre, nu nok erkende, at alene det faktum, at undersøgelserne produceres,
er et klart tegn på, at man ikke sidder for sikkert i kupeen. Der skal Bendtsen
mønstre væsentligt flere end 58 procent af egne vælgere for at fjerne det
indtryk, at Det Konservative Folkeparti befinder sig i store vanskeligheder.
Blandt de konservative græsrødder kunne man på landsrådet
spore en tydelig frustration over, at partiet ikke udnytter den rolle som "fræk
lillebror" i regeringen, som styrkeforholdet mellem Venstre og de Konservative
ellers lægger op til. Der skal mere synlighed til, peger man på, men det er nu
engang nemmere at blive synlig, hvis man har noget vise frem. Kræftbehandling
skal være det vigtigste indenrigspolitiske område, annoncerede Bendtsen, men da
Venstre vel næppe støtter en ringere kræftbehandling, er det med den sædvanlige
Bendtsen-risiko for at Anders Fogh løber med æren, hvis der skulle komme
forbedring på området.
I stedet for var det måske en overvejelse værd for Det Konservative Folkeparti at sætte gas på klassiske, borgerlige debatter, i stedet for den nedtoning, man for eksempel så på landsrådets skattedebat. Højhastighedstog har også behov for at holdes på sporet.
