Det Kgl. Bibliotek vil have Muhammed-tegningerne

Slettet Bruger,

06/12/2007

For et par måneder siden mødte da danske musser kritik af deres tilsyneladende manglende interesse i at anskaffe Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger. Men nu ser det ud som om, der er ved at komme skred i tingene. Nyhedsavisen skriver, at Det Kgl. Bibliotek er en mulig køber. En oplysning der kommer fra lederen af Dansk Mediemuseum i Odense, Ervin Nielsen.

"Vi har haft kontakt til lederen af Det Kgl. Bibliotek. Der er man ved at se, om man kan samle de nødvendige penge sammen til at erhverve tegningerne," siger han til Nyhedsavisen.

Direktøren for Det Kgl. Bibliotek havde dog ikke tid til at kommentere oplysningerne, eller fortælle hvor meget, biblioteket vil betale for tegningerne. Der er ikke længere 12 for en af dem er solgt til en privat københavner, der er klar til at sælge videre til den højestbbydende. Men de 11 resterende kan sikres. Og hvis ikke Det Kgl. Bibliotek finder pengene, så melder Dansk Mediemuseum sig klar.

"Vi holder os stadig i position til at erhverve tegningerne, hvis ikke det lykkes for Det Kgl. Bibliotek. For det er vigtigt, at tegningerne bliver sikret for eftertiden," siger Ervin Nielsen til Nyhedsavisen.

[email protected]

Kilde: