Der drypper løbende forslag ud fra regeringens udspil til den såkaldte kvalitetsreform af den offentlige sektor.
Nu skal der være mere styring på, hvad børnene i SFO'er bruger deres tid på. Det skriver dr.dk.
Ifølge udspillet skal der indføres læringsplaner, hvor landets kommuner skal opstille mål for lektielæsning, idræt og forældresamarbejdet.
Regeringen vil fremsætte et lovforslag allerede til oktober, når Folketinget returnerer fra deres sommerferie. Kommuner vil her blive forpligtet til at fastsætte og offentliggøre mål- og indholdsbeskrivelser for SFO´erne. Denne ordning kendes allerede fra landets vuggestuer og børnehaver.
mol