Der kan spares 1,2 milliarder på sygedagpenge

En gevinst på 1,2 milliarder, svarende til 17

Slettet Bruger,

11/02/2008

En gevinst på 1,2 milliarder, svarende til 17.000 hofteoperationer. Det er hvad, der kan hentes, hvis landets kommuner var så gode som den mest effektive til at mindske borgernes ophold på sygedagpenge. Det skriver Nyhedsavisen. Baggrunden er en ny undersøgelse fra Arbejdsmarkedstyrelsen, der har inddelt landets kommuner i 11 sammenlignelige grupper - de 1,2 milliarder kan nås, hvis kommunerne når niveauet for den mest effektive kommune i deres gruppe. Alene København kunne spare 205 millioner, viser undersøgelsen.

"Det er jo forbløffende at se, at der er så mange millioner at spare, hvis de store kommuner var lige så gode til arbejdet som Ishøj. Det handler om, at kommunen skal hurtigere på banen, så sygeforløbene ikke bliver unødvendigt lange," siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til Nyhedsavisen.

Ishøjs socialdemokratiske borgmester Ole Bjørstorp er enig, men peger også på vigtigheden af at være mere kontant, når borgerne søger om at få forlænget sygedagpengeperioden ud over de ellers maksimale 52 uger.

"Det er her, vi har strammet kursen, så der virkelig skal gode argumenter til, hvis pengeperioden skal forlænges. Efter 52 uger er udgangspunktet, at folk skal i arbejde eller på kontanthjælp. Det er jo ikke meningen, at folk skal være på sygedagpenge i årevis," siger Bjørstorp til Nyhedsavisen.

[email protected]

Kilde: