Af Ole Birk Olesen
Skattebyrden i Danmark er ulige fordelt, når man korrigerer for indkomster, viser nye tal fra Dansk Industri.For mens de ti procent rigeste danskere faktisk kun tjener 26 procent af de samlede indkomster, så betaler de hele 33 procent af de samlede skatter. Omvendt ser det ud i bunden af indkomstskalaen: Her udgør indkomsterne en større andel af de samlede indkomster end skattebetalingen udgør af de samlede skattebetalinger.
Årsagen til skævheden er det danske skattesystem, som via mellem- og topskatten opkræver en større procent af danskernes indkomst, jo mere de tjener. Men selv hvis de to marginalskatter afskaffes, vil de rigeste ti procent betale forholdsmæssigt mere til det offentlige end folk med mere jævne indkomster, viser Dansk Industris beregninger også, nemlig 29 procent.
"Det er de to højeste indkomstdeciler (en decil er lig ti procent af befolkningen, red.), der betaler top- og mellemskat. De betaler i dag tilsammen præcis halvdelen af den samlede indkomstskat. Hvis top- og mellemskat blev afskaffet, ville denne andel falde til 47 procent, og det er endda kun, hvis man ikke regner med dynamiske effekter. Er de dynamiske effekter f.eks. så positive, som bl.a. Skatteministeriet indikerer, så vil de højeste 20 pct. indkomsters del af skattebyrden faktisk stige," siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk konsulent hos Dansk Industri, til 180Grader.dk.
[email protected]
