De Radikale: Alle skal betale til DR

Slettet Bruger,

14/09/2007

Det skal være skattevæsnet og ikke Danmarks Radio, der skal sørge for at indkræve de penge, der skal holde mediemastodonten kørende. Det mener de Radikale, som vil have licensen opkrævet over skattebilletten.

"Jeg tror, at man må erkende, at vi betragter DR som et fælles gode. Derfor er der ingen grund til at finansiere DR via licensen, men i stedet via skatter og afgifter," siger de Radikales medieordfører, Simon Emil Ammitzbøll, til Ritzau.

I dag er det muligt at framelde sig licensen, hvis man ikke har mulighed for at se DR's programmer. Men de Radikale vil hellere opkræve pengene over skatten, da de mener, at licensen rammer socialt skævt i forhold til studerende og enlige.

[email protected]

Kilde: