Daværende forsvarsminister: Vi tog grueligt fejl i Irak

Slettet Bruger,

02/08/2007

Folketinget var alt for optimistisk, da man i 2003 sendte danske tropper til Irak. Det siger den daværende forsvarsminister, Svend Aage Jensby (V), i forbindelse med troppernes tilbagetrækning.

"Det ærgrer mig grusomt, at vi tog så grueligt fejl og troede, at når Saddam Hussein var ryddet af vejen, ville befolkningen i Irak sammen arbejde for at udnytte landets mange muligheder. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at der ville være så store interne spændinger. I dag kan vi se, at folk på de kanter tænker meget anderledes end os. Det var hverken vi eller vores allierede forberedt på," siger Svend Aage Jensby til Nordjyske Stiftstidende.

Selvom han stadig mener, at Danmark gjorde det rette ved at deltage i krigen, er han ikke længere så sikker på, at Irak bliver et frit demokrati.

"Jeg tror, vi må erkende, at der er et menneskesyn, der ikke lader sig forandre så let, som vi troede. Derfor er det et åbent spørgsmål, om man vil se et Irak, der er demokratisk i den forstand, vi opfatter demokrati. Jeg er ikke længere så overbevist, som jeg var," siger Svend Aage Jensby, der gik af som minister i 2004 efter en strid om grunden til netop Irak-invasionen og forlod Folketinget året efter.

[email protected]

Kilde: