Danskerne vil ikke betale mere i skat for Foghs klimavisioner

Hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen skal gennemføre sin vision om at gøre Danmark til et samfund, hvor der ikke benyttes fossile brændstoffer ...

Slettet Bruger,

01/12/2008

Hvis statsminister Anders Fogh Rasmussen skal gennemføre sin vision om at gøre Danmark til et samfund, hvor der ikke benyttes fossile brændstoffer overhovedet, så skal der lægges massive skatter på netop disse brændstoffer og uddeles rundhåndede tilskud til forbrug af vedvarende energi. Men danskerne vil ikke være med til at betale ekstra for visionen, viser en meningsmåling, som Zapera har gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen.

45 procent siger nej til at poste flere skattekroner i klima og miljø, mens 43 procent siger ja.

"Han får en stor udfordring med at overbevise vælgerne om, at miljø og vækst skal gå hånd i hånd. Det er nemmere at få vælgernes opbakning til opprioritering af konkrete kernevelfærdsydelser, der påvirker deres dagligdag, end at få folk til at betale mere i skat til abstrakte, værdipolitiske spørgsmål, der først får virkning om flere år ud i fremtiden," siger valgforsker Kasper Møller Hansen, lektor ved Københavns Universitet, til Ugebrevet A4.

Modstanden kommer især fraAnders Fogh Rasmussens egne rækker. Seks ud af ti Venstre-vælger siger nej til højere skatter for miljøets og klimaets skyld.

[email protected]

Kilde: